Som så mange andre konspirationsteorier bygger Tom Gabbays thriller om et attentat mod John F. Kennedy på en ringslutning: Hvis Lee Harvey Oswald ikke var alene om at myrde Kennedy 22. november 1963, men syndebuk for en sammensværgelse, der ønskede at rydde Kennedy af vejen, fordi stærke kræfter i USA fandt ham for eftergivende i forhold til USSR, var Dallas et underligt, geopolitisk uinteressant sted at myrde præsidenten. Deraf kunne man slutte, at Oswald faktisk var alene om mordet, og at der ikke lå nogen stor sammensværgelse bag det, men så ville Gabbay mangle et plot. Han ringræsonnerer derfor, at eftersom Oswald jo ikke var alene, men blev manipuleret af en mægtig sammensværgelse med forgreninger i det amerikanske statsapparat, var Dallas en nødløsning, som de sammensvorne greb til, fordi et tidligere attentatforsøg i mere betydningsladede omgivelser var slået fejl. Gedigen action og snedige intriger Og hvilken skueplads kunne være rigere på storpolitisk symbolik og bedre egnet til at fremprovokere en konfrontation mellem USA og USSR end Berlin umiddelbart efter opførelsen af Berlinmuren i 1961? Det er godt udtænkt, og der er også kommet en god thriller ud af det. Ikke nogen stor, atmosfæremættet roman om den delte by, men en udmærket underholdende spændingshistorie med gedigen action, snedige intriger og en meget behændig brug af det historiske stof og ikke mindst af de mangfoldige sammensværgelsesteorier, der knytter sig til Kennedy-mordet. Hovedpersonen Jack Teller er en tidligere CIA-agent, som har taget sin afsked i væmmelse over efterretningstjenestens kyniske illoyalitet over for de cubanske frivillige, som i 1961 blev sat i land i Svinebugten for at vælte Castros diktatur. Teller har slået sig ned i Florida, hvor han uden synderlig fremgang forsøger at skrive den spionroman, som skal sikre ham økonomisk uafhængighed, men han bliver kaldt tilbage til den hemmelige verden, da en mystisk Stasi-oberst i Berlin melder sig med oplysninger, som han kun vil overdrage til Teller. Handlingen bevæger sig rask af sted Medmindre man er en meget distræt læser, skal man ikke ret langt ind i romanens prolog for at regne ud, hvordan det hænger sammen med den mystiske oberst. For Teller tager det cirka 100 sider, men han har selvfølgelig heller ikke læst bagsideteksten. Koblingen mellem Teller og obersten kan synes temmelig søgt, ligesom hele Tellers forhistorie med en opvækst i Berlin i mellemkrigsårene, udvandring til USA som trettenårig, en glemt bror, karriere i gangsterverdenen, inden han kom i hæren i Anden Verdenskrig og derefter CIA, forekommer noget overlæsset. Men det gør ikke så meget, for handlingen bevæger sig rask af sted, og Teller leverer en stadig strøm af flabede, sorthumoristiske replikker, som til dels kompenserer for lidt for meget sjusk med de detaljer (Muren hedder f.eks. ikke die Wand, men die Mauer!), som ellers burde være i orden i sådan en roman. Det burde ikke være nogen overraskelse for ret mange læsere, at Kennedy ikke blev myrdet i Berlin, så jeg tør godt røbe, at afslutningen er en flot, meget filmegnet sammenklipning af en heftig actionsekvens og Kennedys store »Ich bin ein Berliner«-tale.