Et af de mest benyttede ord i bogbranchen dette efterår var ’femikrimi’, og talen var ofte om især svenske forfattere af hunkøn og deres bøger om politifolk og detektiver også af hunkøn. Så har der, med diverse dagsordner, været skrevet og snakket om, hvorvidt de pågældende bøger er særlig gode, og om det har noget med forfatternes køn at gøre. Ikke specielt spændende i store mængder. Denne bog er den syvende i en serie, hvor en mand skriver om en kvindelig detektiv – uden tilsyneladende at gøre sig mange tanker om, hvorvidt hans køn berettiger ham til det. Og som om det ikke var nok, er det en europæisk hvid mand, der skriver om en afrikansk sort kvinde. Oven i købet med en figur, vores sundhedsvæsen ville se som udtryk for ’fedmeepidemien’, men som her nærmest hyldes som ’traditionel’. Politisk ukorrekt Så politisk ukorrekt som det kan blive – og så næsten syndigt hyggeligt, som den slags ofte er. Dertil skal siges, at budskaberne i skotske Alexander McCall Smiths serie om Damernes Detektivbureau Nr 1. i Botswana er næsten provokerende næstekærlige, og dermed genoprettes den politiske korrekthedsbalance. Mma Ramotswe, langt om længe gift med den samvittighedsfulde mekaniker mr. J.L.B. Matekoni og assisteret af Mma Makutsi med store briller, en vanskelig teint og en meget fin sekretæreksamen, løser stadig ømtålelige efterforskningsopgaver for folk, der opsøger hende i det lille kontor ved siden af Tlokweng Road Speedy Motors med de (stadig) uduelige lærlinge. Der er ikke voldsomt gang i forretningen, og det afspejler sig i denne roman, hvor man trods al god vilje mærker en vis afmatning. Psykologisk indsigt og finfølelse Det er selvfølgelig spændende, om den i kærlighedslivet ikke så begunstigede Mma Makutsi har fået skræmt sin forsigtige forlovede væk ved troskyldigt at erklære sig for feminist, og hvem det er, der afpresser den forelskede og derfor tyvagtige kok, og om Mma Ramotswe gennemfører sin slankekur. Men trods vanlig fin psykologisk indsigt og finfølelse når ’Blå sko og lykke’ ikke samme højder i morskab og rørende scener som de seks tidligere bind i serien. Men har man læst dem, skal man selvfølgelig også have denne med. Og vil man have en morale, kan man også få det. Den handler blandt andet om, hvordan man med fordel kan behandle sårbar mandighed. Så en femikrimi er det skam.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler





