Dette er en historie om menneskelig ondskab og elendighed i et sådant omfang, at man ikke kan rumme det. Alle andre krige og katastrofer blegner i sammenligning med de lidelser, som den østeuropæiske og russiske befolkning blev udsat for før, under og efter Anden Verdenskrig. Forfatteren, der er historiker og ansat i Udenrigsministeriet, har fordybet sig i både de ældre og de allernyeste russiske arkiver for at få et klarere billede af, hvad der virkelig skete under den store fædrelandskrig, som russerne kalder den fire år lange krig mod nazismen. Den seneste forskning af russerne selv har afsløret, at mindst 27 millioner sovjetiske statsborgere, inkl. omkring 2,5 millioner jøder, mistede livet. Af dem var ’kun’ 8,7 millioner soldater. Godt fire millioner faldt på østfronten Vi snakker altså om rundt regnet 18 millioner civile ofre. Under hele Anden Verdenskrig mistede 5,7 millioner tyske soldater livet. De godt fire millioner faldt på østfronten. Det var her, den store åreladning fandt sted. Hvad enten vi kan lide det eller ej, det var russerne, der tappede Hitler for sin slagkraft. For at sætte disse tal i relief, så mistede amerikanerne cirka 400.000 og briterne 260.000 i samme periode, vel at mærke på slagmarkerne både i Europa, Mellem- og Fjernøsten. Først delte de to diktatorer Hitler og Stalin Østeuropa imellem sig i 1939. Polen blev delt, de baltiske lande besat af Sovjet med medfølgende udrensninger, udplyndringer m.v. Så kom den nazistiske invasion i 1941, hvor russerne brændte alt det af, de kunne overkomme, inden de trak sig tilbage. Stjal tre agurker Så gik krigen den anden vej fra 1943, hvor tyskerne trak sig tilbage og ødelagde så meget, de nu kunne overkomme. Midt i dette ragnarok levede og døde millioner. Men bag fronten, i Sovjetunionen, blev en underkuet befolkning terroriseret på det grusomste. Omkring en million døde i arbejdslejre, halvanden million menes at være omkommet af sult, et par drenge, der stjal tre agurker, fik fire års fængsel. Og sådan kan man blive ved. Stof til eftertanke Forfatteren leder dog også efter lyspunkter i denne rundtur i helvedes baggård. Der var tyske soldater, der opførte sig menneskeligt og skånede befolkningen, ja direkte hjalp dem. Der blev født måske flere hundredtusinde børn, der har en tysk far. Det var, selv om nazisterne betragtede den slaviske befolkning som undermennesker, ikke helt sort-hvidt. Bogens 931 fodnoter skal ikke afskrække læseren. Vil man forsøge at danne sig sit eget billede af, hvordan både nazismen og kommunismen fungerede i det store sammenstød, så er der her stof til eftertanke. Inden demagogerne erobrer scenen og vil pådutte os, at enten den ene eller den anden isme var værst. De var og er begge helt forfærdelige. 27 millioner døde plus det, der var før, og det, der kom efter. Vend lige den på tungen.