Jeg ved ikke, om det er Muhammed, der kommer til bjerget, eller det er bjerget, der kommer til Muhammed, når den store bogmesse i Forum nu rykker sine gloende teltpæle op og flytter sit overgearede bestsellercirkus til Århus. Men jeg tænker over det, når jeg om natten står og ser ud over Brabrand Sø, der ligger som et kinesisk maleri under månen og de drivende skyer, mens solene pulserer, eksploderer og hvad de ellers foretager sig i rummet ovenover. Eller sådan ville det i hvert fald være, hvis ikke der var så helvedes mange gadelamper, og hvis ikke den fabrik, hvor man hvert eneste døgn fremstiller et kæmpemæssigt nummer af Jyllands-Posten, lå lige ovre på den anden side af det yndige billede og med sin projektør-projicerede betonfacade gjorde store dele af himmelrummet over Viby usynligt. Byens absolutte midtpunkt Indtil for godt et års tid siden behøvede vi ikke nogen bogmesse i byen. Vi havde Clausens Boghandel. Der købte jeg mine første Kerouac-bøger i slutningen af 1950'erne, mens jeg gik på Katedralskolen, som Thorkild Bjørnvig havde gjort det før mig. Han havde noget at sige om lys og mørke: »Måske var det krigens og mørklægningens skyld, at jeg fik øjnene åbnet for domkirken, for første gang virkelig så den. Om natten var al kunstig belysning omkring den gigantiske bygning borte. Nu lå den alene med sine mørkerøde mure, så stejle at se på grund af de høje spidsbuevinduer, med det svære højtragende klokke- og urskivetårn, de to slanke tårne om koret, gavlrækkerne og de irgrønne kobbertage, belyst af månen eller svagt af stjernerne; og i overskyede nætter virkede murmasserne som en fortætning af mørket, et massivt og stofligt mørke, sortere end mørket udenom, når man så op langs dem«. »Ingen af de andre bygninger omkring den kunne, hverken i måne eller mørke, måle sig med den; ingen af dem gennem deres former, deres arkitektur så enormt tydeligt og plastisk tilkendegive, hvad meningen var med dem. Ved selve mørkelægningen havde domkirken simpelthen fået sin oprindelige vælde, dominans og betydning igen«. Teksten står i Bjørnvigs erindringsbog, 'Jordens hjerte', og drejer sig om den bygning, der er byens absolutte midtpunkt. Noget at stole på Sådan kan man selvfølgelig kun få den at se i dag, hvis der skulle indtræffe totalt strømsvigt, eller hvis Festugen i en eller anden dramatisk anledning skulle finde på at ville markere byens gotiske rødder og trække linjer tilbage til dengang, da Århus ikke bare bredte sig ud langs jorden, men også stræbte mod himlen, eller mod universet. Da jeg købte mine første Kerouac-bøger, kørte der sporvogne på Strøget, og Clausens Boghandel lå på Rådhuspladsen. Gotisk kunne man roligt kalde den, og det kunne man stadig, da Henning Clausen solgte den til Vangsgaard, der nu har etableret kaffebord i kælderen, hvor Clausens skatkammer lå. Det blev åbnet hvert år under det store bogudsalg, som engang faktisk var et stort bogudsalg, men ingen steder i universet større end i Clausens kælder. Her stod romaner og digtsamlinger, Stjerne-, Trane-, Bekkasin- og alle mulige andre bøger, reol efter reol i et sindrigt labyrintisk system og ventede. Clausens Boghandel var litteraturens domkirke, ikke en bogfest eller noget andet populistisk pladder til promovering af livsstil og propaganda for bestsellere skåret over samme læst som bestsellere i hele den øvrige del af verden, den uden for Århus, og derfor uden den lokalitet, den stedfæstethed og dermed følgende præcision i udtrykket, der gør, at et værk bliver universelt. Clausen anvendte ikke moderne hjælpemidler, i hvert fald ikke nogen, der ikke var moderne i halvtredserne. Han havde butikkens bogbestand i hovedet, og det var noget, man kunne stole på. Litteraturen i dag At bogbestanden også i den øvrige del af butikken, oven over det, der i dag er kaffebar og hyggesludder, rummede hundredvis af hyldemeter ældgamle og evigt unge værker på alle hovedsprogene af alle den ny, den moderne og den ældre tids bedste forfattere, lige til at plukke fra hylderne som et støvet og glitrende paradis, ja det siger jo ligesom sig selv. Hvordan har litteraturen det så i dag? Det er svært at sige, og man må bruge sit eget hoved, siden Clausen har trukket sit tilbage fra butikken. Men Bjørnvig var medlem af Det Danske Akademi, og på Ekstra Bladets påskeliste anno 2006 over de hundrede mest magtfulde mennesker i dagens Danmark havde Akademiet to personer placeret i den lidt tungere ende af midterfeltet. Akademiet er åbenbart stadig mere magtfuldt end bisperne, der lå helt i bunden. Hvad det så skal betyde. Men det har tre medlemmer i Århus, som desuden rummer i massevis af entusiastiske digtere, et enkelt hundehoved af en bestsellerforfatter og nok stadig, takket være ikke mindst Henning Clausen, enormt mange mennesker, der gerne vil læse. Uanset hvad Muhammed i den anledning måtte have at sige til bjerget eller bjerget til Muhammed. Og selv om byen har alt for mange gadelygter.