Hvem var Jacob A. Riis? »Han er en af de største journalister i historien. Han kom fra Ribe og udvandrede som ung til USA. Efter nogle svære år lykkedes det ham at bide sig fast i journalistbranchen, og han brød for alvor igennem med en bog, der hedder ’How The Other Half Lives’. Gennem reportager viste han, hvordan folk levede i slummen, og hans journalistik og de fotografier, han samtidig tog, var med til at ændre amerikanernes syn på fattigdom. Han var med til at grundlægge den form for kulegravende journalistik, som vi kender i dag. Han blev bedste ven med præsident Theodore Roosevelt og blev en flittig gæst i Det Hvide Hus«. Hvordan var forholdene for immigranterne i New York? »På det tidspunkt gennemlevede USA verdens største masseimmigration. I årene 1865-1914 kom der 50 mio. europæere til USA. De skulle alle sammen sluses gennem New York, og der var mange immigranter, der slog sig ned i New York, inden de drog videre. Da Riis skrev sin dagbog, modtog New York cirka 60.000 indvandrere om måneden, og det betød, at befolkningstætheden blev ufattelig stor på Manhattan. De fattige immigranter blev presset sammen i det, vi kalder ’lejekasernerne’ i områder som Lower East Side. Befolkningstætheden i nogle af de værste områder var så stor, at det ville svare til, at der boede 40 mio. inden for murerne i København«. Hvordan vil du beskrive Riis’ skrivestil? »Det, der gør ham ny som journalist på det tidspunkt, er, at hans sprog i høj grad er præget af skønlitterære forfattere – heriblandt Charles Dickens og H.C. Andersen. Riis låner deres litterære og beskrivende sprog og sætter scener, og derfor er han en af fædrene til den moderne reportage«. Tror du, at Riis skrev dagbøgerne med henblik på, at de senere skulle udgives? »Da han skrev dagbøgerne, var han så langt nede, at han ikke har kunnet forestille sig, at han skulle gå hen og blive så berømt, som han er blevet. Han var kun i begyndelsen af 20’erne. Så først og fremmest har han skrevet for at lindre den smerte, han har haft. Han skriver også selv, at skriveriet har en terapeutisk virkning på ham. Men han havde høje ambitioner, så han har nok gjort sig nogle tanker om, at de en eller anden gang kunne blive læst af andre«. Hvorfor er den første ud af de tre dagbøger blevet væk? »Den kan meget vel bare være forsvundet i en revne i gulvet. Men omvendt var Riis langt ude i begyndelsen, og han havde mange mørke tanker, og det er han måske senere blevet flov over. Han kunne f.eks. ikke fordrage vagabonder, og han havde jo selv været vagabond på et tidspunkt, så måske ville han skjule det. Men jeg kan kun gisne«.