I 1761 erklærede grundlæggeren af det kongelige danske landbrugsakademi, Philip Ernst Lüders, at kløver »ville omdanne vort golde nordlige land til et Kanaans rige, der flød af mælk og honning«. Og i en meget bogstavelig forstand fik Lüders ret. Indførelsen af kløver i Danmark, der tog fart slutningen af 1700-tallet, tillod en vældig forøgelse af bøndernes kreaturhold og dermed af mælkeproduktionen, og det skabte en ny økologisk niche for honningbien. Over hele det nordlige Europa steg honningproduktionen dramatisk gennem det attende og nittende århundrede takket være indførelsen af kløver i landbrugets sædskifte. Opfindelse til fordel for gødningen Men betydningen af kløver rakte langt videre end til disse bibelske delikatesser, ja måske er denne velduftende og kønne lille plante ligefrem nøglen til det 'liv efter olien', som vi vel må se i øjnene, at vi - eller vore børn - på et eller andet tidspunkt skal leve. Det er i alt fald historikeren Thorkild Kjærgaards pointe i en artikel, der analyserer den undselige plantes historie i landbruget. Kjærgaard sendte mig sin artikel som respons på min omtale (25.3.) af den tyske kemiker Fritz Haber, der i 1913 opfandt en metode til at lave luftens kvælstof om til ammoniak og dermed til gødning (såvel som sprængstof). Habers opfindelse gav anledning til en syvdobling af fødevareproduktionen op gennem det 20. århundrede og en firedobling af befolkningsmængden, skrev jeg, og jeg citerede videre fra Habers biografi, at: »en tredjedel af alle mennesker på Jorden, cirka to milliarder sjæle, ikke ville kunne overleve i dag, hvis ikke det var for Haber processen«. Ingen ændring ved de grundlæggende problemer Men Kjærgaard er skeptisk: »Jeg tror, du undervurderer kløveren, som trods alt var langt den vigtigste kvælstofkilde frem til Anden Verdenskrig«, skrev han til mig. I sin artikel følger Kjærgaard kløverdyrkningens vej frem gennem Europa fra en spæd start i det mauriske Spanien i 1200-tallet. Da kløver omsider tages i brug i Danmark, befinder landet sig reelt i en økologisk krise, fordi bybefolkningens hastige tilvækst påførte markerne et konstant dræn af kvælstof, som ikke blev returneret til jorderne. I stedet fældede man skov eller inddrog sårbare jorder til dyrkning, men det skabte kun yderligere problemer og kunne alligevel ikke rette op på den grundliggende misere, misforholdet mellem størrelsen af græsningsarealerne og de dyrkede arealer. Kløver som redning Netop det misforhold kunne brugen af kløver i sædskiftet rette op på, fordi kløver dels ligesom bælgplanter - og endog mere effektivt end disse - tilfører jorden de savnede kvælstofsalte og dels udgør et proteinrigt foder. Kjærgaard citerer en engelsk historiker for det skøn, at den europæiske landbrugsproduktion steg med 175 procent mellem 1750 og 1880, og at 2/3 af denne stigning skyldtes tilførslen af kvælstoffikserende planter, først og fremmest kløver. Kjærgaard supplerer dette med tal fra fynsk landbrug i samme periode, som bekræfter den engelske historikers beregninger. Når oliepriserne bliver for høje Efter Anden Verdenskrig fortrængte kunstgødningen jo så lidt efter lidt de blomstrende kløvermarker, der endnu i min barndom vævede sig smukt ind i bondelandets mangfoldighed af farver og lugte. I stedet fik vi de ensformige marker uden menneskeliv, som kendetegner nutidens dyrkningsform. Men, advarer Kjærgaard, på et tidspunkt bliver oliepriserne så høje, at vi vil få brug for et alternativ til den energikostbare og derfor miljøskadelige Haberproces. Godt da, at vi har kløveren at falde tilbage på. Smukt, men jeg tvivler. En bioteknologisk løsning vil nok vise sig mere effektiv.