0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Ands bønsliv

I sidste uge fremhævede Mikael Rothstein, at Andeby er et af de mindst religiøse samfund i verden. I denne uge fremhæver læseren Lars Erik Bryld, at det ikke er sandt: For Andeby har en imponerende gotisk katedral viet til ingen ringere end Vor And.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NOTRE DAME. Paris har en berømt katedral, men Andeby kan også være med. I Notre Duck tilbeder man ikke vore Frue, men vor And. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som dedikerede læsere ved, er dette en spalte helliget verdenslitteratur. Følgelig er det ikke noget sidespring, at vi de sidste tre-fire uger har beskæftiget os med den rappeste metropol i litteraturens verden: Andeby.

Og ikke bare ud i det dueblå, næ, vi har skam beskæftiget os med det måske allervæsentligste fænomen i den kære by: Anders Ands bønsliv - eller mangel på samme.

Omkring dette for vor tid så væsentlige emne vil vi også dvæle i denne uge. Det skyldes ikke mindst den post, vi har fået fra vore læsere, tak!

Ros fra Jørn Lund
En af dem er direktør Jørn Lund fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I en mail stilet til vor frostboks skriver professoren: »Fin timing, bibliopat. Lad os få flere videnskabelige analyser af de ideologiske strukturer i Andeby«.

En ros vi straks lader gå videre til religionsforsker Mikael Rothstein, hvis fremragende grundforskning, vi trak på i sidste uge.

Her kunne vi godt finde på at gå ned i vort kælderbibliotek (knastørt om vinteren) og ind i afdelingen, der kort og godt hedder 'Cartoons' for at hente den ideologikritiske klassiker 'Anders And i den tredje verden' af Dorfman og Mattelart, som udkom på dansk i 1978, men det gør vi ikke, det får vente lidt endnu.

Katolske i andehovederne
I mellemtiden giver vi ordet til vor læser Lars Erik Bryld, der går i rette med Mikael Rothsteins analyse af Andeby, som Rothstein (jævnfør sidste uges klumme) betragter som et af de mindst religiøse samfund i verden. Lars Erik Bryld skriver:

»Herfra en ganske lille modsigelse af Michael Rothsteins nedtoning af de i Andeby forekommende kristne referencer. Bemeldte agnostiker synes at afsløre en eklatant uvidenhed om en af de i teologisk sammenhæng mest signifikante episoder i det Barksianske totalepos. Jeg hentyder til historien 'The Phantom of Notre Duck', på dansk 'Fløjtetyven i kirketårnet'«.

»Af denne historie fremgår, at Andeby med stolthed huser en nok så imponerende gotisk katedral viet til ingen ringere end Vor And; og hvis ikke MR anerkender dette synonym for den Hellige Jomfru, så figurerer på en af katedralens loftsmalerier også Skt. Georg og Dragen (her i en særlig skrækindjagende bakkenbartet version)«.

»Endelig må man ikke underkende Onkel Joakims udtrykte tiltro til den lykkebringende effekt af det i katedralen forekommende brøndvand. Vi må herfra konkludere, at Andeby ikke bare synes gennemsyret af en uspecifik kristen tankegang, men at hovedpersonerne er rent katolske i andehovederne«.

Som småpjusket ælling
Fra en anden læser, Ole Olesen, har vi også fået post. Han skriver: »Der er ingen tvivl: Anders, der udadtil er en moderne And, som stoler på sig selv, fremskridtet, pengenes magt og det frie initiativ, har også sine religiøse stunder, hvor han folder sine hænder i bøn. Dette er 'Den hulkende sømand' et klart eksempel på«.

»Hvem er denne livsaftenssalme henvendt til, om ikke til en højere magt, der formår at skænke den fortvivlede and et sidste hvilested - i naturens store skød, fjernt fra verdens tummel og larm?« Her henviser Ole Olesen til sin egen hjemmeside, hvorfra vi har nappet denne klummes overskrift: Vi kan kun opfordre vore læsere til at følge henvisningen og nyde løjerne på www.oleolesen.dk.

Her er vi fremme ved det sensationelle point of no return, vi i flere uger har forvarslet at ville nå frem til på et tidspunkt: Den fuldstændige tekst til 'Den hulkende sømand', som Anders Ands skaber, Carl Barks, ellers kun har ladet den menneskelige civilisation kende et fragment af. Ole Olesen har skrevet den. På hans hjemmeside kan man høre ham synge - eller rettere - fremføre den. Her er første vers, der er tre i alt:

Som småpjusket ælling da stod jeg til søs, jeg drømte om solskin og kærtegn og kys. Ak disse falmede minder! Hvem der forstod sig på kvinder! Nu står jeg fortørnet og drejer mit rat og hulker ved dag og ved nat: Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav ... hvor kun bølgerne hører min gråd! Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte, dengang du var med i min båd. Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land og synger