Latinamerikanske husmødre havde enten vældig god tid eller tjenestefolk til at lave maden, da regionens nationalretter engang blev til. Derfor er der som regel ingen ende på den tid, man skal bruge på at pille, skrælle, hakke og snitte for at leve op til forventningen om forne tiders ultimative måltid. Den smukke kogebog ’Latinamerika . Smag og behag’ er heldigvis gået uden om de mest tidskrævende opskrifter, så som den mexicanske mole, der er et dagsværk. Forfatterne har endda lagt op til, at danske hjemmegastronomer gerne må ’snyde’ ved at købe fabriksfremstillede tortillaer til de lækre tacos, hvad der slet ikke ville gå an i en mexicansk husstand. At der hoppes over, hvor gærdet er lavest, gør derfor bogen meget brugbar, og enhver, der har lyst til at prøve kræfter med græskar og maniok for ikke at tale om chili i mange afskygninger, har en realistisk chance for at være med. Poetisk stemt ARGENTINSKE ANA PIAZZETTA har sammen med danske Camilla Skjødt skrevet et lækkert værk, der er meget mere end en kogebog. Denne læser blev poetisk stemt allerede under første gennembladning over Nicolás Rubiós’ glade, folkloristiske malerier, der virkelig er dem, der giver bogen sit latinske liv. Delikate fotos af retterne får desuden tænderne til at løbe i vand. Fra 23 latinamerikanske lande hentes hvert sted tre til fire opskrifter, og før hvert kapitel gives en kort introduktion til landet i tal, fakta og kultur, både på spansk og dansk. Det er rigtig fint. Ikke at man nødvendigvis bør vide noget om den populære colombianske maler Fernando Botero for at brygge en stuvning fra Cauca-dalen, men det er herligt at blive mindet om Boteros svulmende skikkelser. Nye søndagsmiddage Hvert land spiller på egne præmisser, og i Panama får vi noget at vide om dans. I Costa Rica beskrives vognhjul som et symbol, der forunderligt nok har fascineret befolkningen til at male og dekorere. Pudsige oplysninger, der drysses som krydderier ud over hele bogen. ’Latinamerika . Smag og behag’ er henvendt til overskudsdanskerens lyst til at prøve nye søndagsmiddage og samtidig erhverve sig mere end et skvæt kulturelt salt og peber. Bogen kan også sagtens bruges som coffee table book, for den er skøn at bladre i. Desuden får man også den argentinske forfatters helt egen historie og hendes længselsfulde motiv for at fordybe sig i regionens fortid. Og en cd med 16 regionale sange. FAKTISK HAR JEG kun én anke over bogen, og den går på en klassisk, men til gengæld alvorlig oversættelsesfejl, som dansksprogede brugere vil lide under. Comino betyder ikke kommen, men spidskommen. Der er pokker til forskel på smagen.