0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Konsensus-gråd på venstrefløjen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PER MICHAEL JESPERSEN 44 år. Redaktør på Ugebrevet A4 og medredaktør af debatantologien 'Islam i Danmark'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Savner du kvalificeret litteratur fra venstrefløjen?
Ja, det gør jeg. Der sker påfaldende lidt på centrum-venstre-fløjen. Historisk har man kaldt de intellektuelle, der befandt sig der, for de venstreintellektuelle, de kulturradikale eller de progressive. Det understregede, at det var nogen, der drev udviklingen frem med nye, kritiske, forfriskende synspunkter.

Bruger man den målestok, er der meget stille på venstrefløjen. Jeg har meget svært ved at komme på nogen provokerende bøger, som virkelig har sat tankerne i gang. Der er Lars Olsen og hans bøger om den nye ulighed og det socialt opdelte Danmark.

Der er Christine Antorini og Henrik Dahl – men det er jo nærmest tilbage i det forrige århundrede. På den anden fløj sker der til gengæld noget. Jeg nævner i flæng: Kristian Jensen, Martin Ågerup, Søren Pind, David Gress, Mikael Jalving og Uffe Ellemann«.

Skyldes det, at regeringen har haft succes med at lukke munden på de venstreorienterede smagsdommere?
»Ja, der skete noget ved valget i 2001. Lige efter valget var der en ambition fra de borgerlige intellektuelle, der handlede om at få de gamle smagsdommere skubbet væk fra magten.

Men på centrum-venstre-fløjen kom humørbarometeret ret hurtigt til at stå på ’bitter’. De begyndte at brokke sig over det uretfærdige nederlag, og der kom en bølge af antologier, hvor de gamle kulturradikale gik til kamp mod det nye systemskifte. Men efter den bølge er der nu blevet meget stille«.

Hvad er forklaringen på stilheden?
»Den skyldes formentlig, at man ikke lige kan se, hvor man nu skal hen. Det handler nok også meget om, at de borgerlige i virkeligheden åd sig ind på den socialdemokratiske velfærdsmodel. Til højre for midten har man derfor i dag både en debat mellem fortalerne for den lyseblå socialdemokratisme og de liberalistiske kritikere og mellem de globalt orienterede og de nationalt orienterede. Debatterne buldrer løs i den borgerlige lejr, men der sker ikke meget til venstre for midten«.

Venstrefløjen mangler altså et politisk projekt. Hvad skal de gøre for at få debatten i gang igen?
»Den borgerlige regerings omklamring af velfærdsstaten gør det svært at være den provokerende stemme, der sætter fut i samfundet og trækker det i nye retninger.

Men det kunne være forfriskende, hvis der var nogen, der begyndte at gøre sig nogle overvejelser og komme med nogle bud på, hvad man nu skal.

Tidligere har der til venstre været en begejstring og en lyst i forhold til at nå nye mål. Men der er ikke mange unge skribenter eller debattører, der vælter ud i medierne og i bøgernes verden i øjeblikket. Det er muligt, debatten foregår i helt andre fora end i bøgernes verden. Men dér – i bøgerne – foregår den i hvert fald ikke. Desværre«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce