Det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale er udkommet på dansk for sidste gang. Efter fire år og sytten numre har udgiveren, Dagbladet Information, valgt at stoppe samarbejdet.
Hvilke konsekvenser har lukningen for det danske magasinmarked?
»Markedet kommer nok til at mangle den internationale profil, som Lettre har lagt for dagen – og den forbindelse til den europæiske offentlighed, som ligger i hele Lettre-konceptet, og som også gør sig gældende i de andre europæiske udgaver. Lettre lå et sted mellem de smalle fagtidsskrifter og de lidt bredere magasiner, og der kommer til at mangle noget i det rum. Et eksempel er den store litterære, journalistiske reportage, som kræver meget plads. Den bliver ikke trykt andre steder på dansk. De lange tekster, som man virkelig skal arbejde sig igennem, findes ikke andre steder. Det er mest ærgerligt«.
Hvorfor har interessen for Lettre ikke været større?
»Vi har måske overvurderet de muligheder, der er i et magasin som Lettre. Markedet er forholdsvis smalt, og betingelserne for at drive magasinet har ikke været så gode. Vi har haft en udgiver i Dagbladet Information, som i udgangspunktet selvfølgelig har gjort det nemmere, og som har en stor andel i, at magasinet overhovedet har eksisteret. Men et projekt som Lettre havde brug for en udgiver, som virkelig kunne tilføre noget på en række områder. Vi har forsøgt at udbrede kendskabet til Lettre, i den grad det var muligt med de midler vi havde til rådighed. Derudover er der konkurrence fra andre danske magasiner – og ikke mindst fra de engelske, tyske og franske«.
Hvad ville du ændre, hvis magasinet skulle udkomme igen?
»Jeg ville lægge det langt bredere an. De sidste par år har vi også forsøgt at give bladet en bredere profil og fjerne det ophøjede – f.eks. ved at sætte kendte mennesker på forsiden og trykke tekster, som alle kunne have lyst til at læse. Nu hvor store dele af avismarkedet fokuserer på de korte, telegramlignende artikler, burde der egentlig være et marked for det mere dybdegående. I magasinbranchen trykker man typisk 95 procent af det, folk gerne vil have, og 5 procent, som folk ikke ved, de vil have. Lettre var måske snarere 50/50. Hvis Lettre på et tidspunkt skulle udkomme igen, skal man ikke være så bange for at formidle det på en mere lettilgængelig og mindre eksklusiv måde«.
Er det muligt, at Lettre udkommer igen?
»Det kunne man godt forestille sig. Projekter som Lettre er afhængige af, at der kommer en person, som har en god energi og en pose penge med. Det kræver stort engagement og en udgiver, som tror på det, og som vil kæmpe for, at et tidsskrift som Lettre også kan udkomme på dansk. Der har ikke været mulighed for at løfte magasinet og udvikle det yderligere under de nuværende betingelser. Men alt andet end lige har det her projekt kørt i fire år, og det var der nok ikke så mange, der havde regnet med. Vi har trods alt bevist, at det godt kunne lade sig gøre«.







