0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uden cykelhjelm

En foruroligende billedhistorie om morsyge og vokseværk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lille Line fandt en sommeraften sig selv i en lille træhytte med kun et værelse«.

Vi, der kigger med, er rædselsslagne, men Lille Line tager det roligt. Hun begynder at udforske området, og efterhånden må hun se i øjnene, at hun bor i sin gigantiske mors håndflade. Mors hud er underligt nopret. Mors tårer er som et vandfald. Og hvordan er det kommet så vidt? Det er Rachel Röst, som fortæller, og Flemming B. Jeppesen tegner til ’Hvad Lille Line vidste’.

Hvad er det, som Lille Line kommer til at vide? Det hele virker som en umulig situation, fordi mor har fået en giftig blomme-svamp-agtig ting i halsen. Derfor vokser hun hele tiden. Så mens vi, der kigger med, klamrer os til hinanden, klatrer Lille Line ned i mors hals, hvor hun fjerner proppen. Lidt senere cykler de to hjemad igen. Sikke en skovtur!

Rachel Röst slingrer ikke med fortælle-cyklen. Hun fører sin historie igennem trods tårer og farer. Og kan det ske igen? Underligt uberørt funderer Lille Line i sit cykelhjelmfri hoved, at »Meget kan undværes. Men ikke mor«. Det er en rar pointe efter en barsk og særpræget oplevelse på hudlagets ørken. Og det særprægede landskab er guf for tegner Jeppesen, som er god til røde negle. Især når de svæver højt over landskabet. Et uhyggeligt syn, men Lille Line lader sig ikke slå ud. Der er imponerende nærbilleder af næse og øje og overhudens landskaber. Pigen er tryg ved at sidde på en mødrene øjenvippe.

’Hvad Lille Line vidste’ er original og ret grænseoverskridende. Svøbt i pæne ord og tegninger venter et mareridt. Og husk så den cykelhjelm næste gang!

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce