Hvilken farve er syndens?

Lyt til artiklen

To herrer har sat sig for at nyfortælle de gode, gamle bibelhistorier for børn og med mange billeder.

Peter Mouritzen og Otto Dickmeiss har været omkring både Babelstårnet og Daniel i løvekulen. Sidstnævnte bog indbragte i øvrigt tegneren den store pris fra Kulturministeriet. Så spænd sikkerhedsbæltet, og flyv med tilbage i tiden til Jordandalen! Forrest i luften ligger Gud. Han er tæt fulgt af sine to enæggede bodyguard-engle. De kommunikerer via spionofon. Målet er to byer højere oppe i dalen, der emmer af synd, men først skal Gud lige møde sin gamle, barnløse ven Abraham, der jo skal være stamfader til det hele. Fru Sara har »en lille svaghed for Gud«. Han er så beleven. Senere bliver hun også gravid. Som den opmærksomme læser sikkert har gættet, er det udslettelsen af Sodoma og Gomorra, der er målet. ’De onde byer’ viser Otto Dickmeiss i ny og skærpet udgave. Fortælleren holder stilen med veldoserede finurligheder og sjove formuleringer. Han lader tegneren tage slæbet med at sandsynliggøre temaet. Hvad er synd? Og hvorfor er det synd? I forvejen betjener Otto Dickmeiss sig af syrlige farver. Man kunne godt opkalde en bleggrøn oliven efter ham. I ’De onde byer’ udfolder han hele sin billedverden i surrealistiske tableauer, der kan minde om Hieronymus Bosch. Ondskaben er vanskabninger, som skider og æder og trækker et æsel i halen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her