Isblomster forvandles til erantis, støvler bliver til stiletter, mørketidens tunge russiske romaner må vige for galante pamfletter, foråret er kommet! I månedsvis har utålmodige læsere klaget deres nød. Hvornår vil Bibliopaten endelig holde sit løfte - afgivet engang i efteråret - om at offentliggøre de titler, der bør betragtes som obligatoriske i enhver frisk læsers intim- eller erotikbibliotek? Erotikkanonen Bare rolig. Vi skal nok nå frem til lystens litterære kanon. Og forhåbentlig da med vore læseres hjælp. Vi har allerede en lille bunke danske og franske breve, men vi kan sagtens bruge flere, så skriv trygt til avisens mest pikante spalte. Ligesom det skete, da flere hundrede læsere i fællig bidrog til at skabe den ultimative liste over nødvendige titler i skibsbiblioteket, er det selvsagt en kollektiv opgave at få erotikkanonen op at stå. Bemærk: Man kan sagtens bidrage anonymt! Teoretisk erotik Allerede i dag afslører vi et fornemt læserbidrag, som det bliver opgaven at bygge videre på, men inden da er vi nødt til at bevæge os ind på en vigtig problematik. Tak til vor læser, 'Frøken Froufrou' kalder hun sig, for at have mindet os om den. Frøkenen spørger, om det virkelig er så vigtigt at have et erotisk bibliotek? »Drejer det sig ikke om at leve et liv, hvor man giver plads til det erotiske, frem for at have et teoretisk eller litterært forhold til det? Ja, jeg spørger bare!«. Godt spurgt, frøken. Dit spørgsmål har jo simpelthen at gøre med selve det at læse overhovedet. Det, du i virkeligheden spørger om, er, om man skal leve - eller læse? Sagt uden omsvøb i relation til erotik: Skal man selv kaste sig ud i kys og klem, dån og drøm - eller nøjes med at sætte sig hen i stolen med opknappet skjorte og læse om sligt? Man kan både læse og leve - heldigvis! Lad din Bibliopat sige det kort: Tesen er besnærende, men modstillingen er falsk. At læse er jo ikke at vælge dydens og det ensomme eksils smalle sti, men det modsatte: I samme øjeblik, man fortaber sig i en god bog, er man i fuld fart på vej ud ad udvekslingens og inspirationens brede landevej. Til den fysiske verdens venner og bekendte kan man have held til at møde et mylder af indtagende fiktive, men aldeles livfulde personer. Tag Henry Millers saftige sexerindringer. Han kunne have holdt dem for sig selv i stedet for at udødeliggøre dem i litteratur. Men havde han gjort det, ville vældig mange læsere have måttet undvære vigtige rejsefæller i deres egen tilværelse. Der er naturligvis ingen modsætning mellem at læse og at leve. Det er jo derfor, vi læser! Kun hvis man lader sig nøje med litteraturens sekundære erfaringer i stedet for at gøre sig sine egne, er man på vildspor, men hvor mange gør det? Standardværker Og lad os så få gang i titlerne. Tak til vor trofaste læser O. Lindboe, der for længst har sendt os følgende dejlige mail: »Ærede Bibliopat! 'Det Erotiske Bibliotek' bør som mindstemål indeholde: Firebindsværket: 'Bilderlexikon' - udgivet af Institut für Sexualforschung in Wien' (1928). Et kulturhistorisk grundværk i genren - med suveræn billedside. Af øvrige standardværker er selvsagt bøger af Henry Miller, Agnar Mykle, Casanovas erindringer (vi må særlig anbefale tobindspragtværket fra 1940, oversat af Otto Gelsted, med pirrende tegninger af Hans Bendix), Marquis de Sade (flere forskellige udgaver), Frank Harris (hans fem erotiske erindringsbind, udsendt af Thaning og Appel i 1969 er et must), 'Dekameron' (flere danske udgaver), Hans Reitzels Sengeheste-serie (fra 1966), Bengt Anderbergs serie 'Kærlighed', som Borgens forlag udsendte i store oplag, Stig Vendelkærs bøger, ligesom klassiske titler som 'Lady Chatterly's elsker', 'Fanny Hill', 'O's historie', 'Flossie' og 'Jeg - en kvinde' vil få anerkendende nik af førende erotiske eksperter. Inge og Sten Heglers standardværk 'Kærlighedens ABZ' er selvsagt med på listen. Kinseys og Hites rapporter fra hhv. 1950'erne og 1970'erne er uomgængelige. Erotik versus porno Mere folkeligt sindede gemytter vil også medtage Erik Nørgaards nu klassiske postkort-bøger fra 1960'erne og fremefter samt huske på hårdtslående lavfolkelige serier såsom Svea-Bøger, Den Franske Serie, Politi-Bøgerne og Obelisk. Det var bl.a. i flere af disse serier, Danmarks største pulpforfatter, Martin Nielsen, bidrog. Man kalder det porno - og vid, at selv de mest strikse eksperter har svært ved at skelne mellem erotik og porno. Vi må i særlig grad henvise til værker fra Taschen (hvor man heldigvis heller ikke kan skelne). I nyere tid har Claus Clausen fra Tiderne Skifter også scoret point hos erotisk sindede ved udsendelse af interessante titler (i serien Sexus). Sande erotikere bør selvsagt kunne danne sig et overblik ved at læse trebindsværket 'The Encyclopedia of Erotic Literature' (Dokumentary Books, New York, 1962). Hånd i hånd Også anbefalelsesværdig er: David Foxon: 'Libertine Literature in England 1660-1745', University Press, New York 1965, samt Patrick J Keaney: 'A History of Erotic Literature', Parragon 1982. Også Gay Talese (manden, der, ifølge Tom Wolfe, opfandt New Journalism uden at vide det) med sit værk 'Thy Neighbor's Wife' (fra 1975) må noteres. Bedste danske oversigt er: Pierre Marteau: 'Om Erotisk og Galant Litteratur', København 1948. Tilbage er blot at konstatere: Afstanden mellem reol og seng er kortere, end man tror. Og lad os slutte denne lille intro med forfatteren Soyas korte - men smukke - digt: »Hånd i hånd/den i hånd/ hånd i den/ den i den!««. Så vidt vor belæste læser Lindboe. Men hvilke titler mangler? Fly os dem fluks! Diskretion en selvfølge ... Quiz 1:Denne forfatter læste en bog af Henry Miller, de to begyndte at korrespondere, de blev venner for livet. Hvem er han? Quiz 2: Hans romankvartet om kærlighed rummer mange dragende kvinder. Titlen? I sidste uge efterlyste vi navnet på en yngre dansk skribent, der debuterede som prosaforfatter med en samling amerikanerhistorier om Hollywoodhustlere, nazibøsser og lolitaludere. Quiz 2 lød således: Uden denne homoseksuelle mæcen var forfatterskabet måske ikke blevet til noget ...?Henrik List! Kære Bibliopat Svaret på Quiz 1 er Henrik List. Bogens titel er 'Pussyland', og det er en ganske dækkende titel ... Mvh Regnar Larsen Thorkild Hansens mæcen Vedr. Quiz 2: Det skulle vel aldrig være Thorkild Hansen? Han opholdt sig i slutningen af 1940'erne, hvor han var i begyndelse af tyverne, i Paris. Han levede en kummerlig tilværelse, indtil han stiftede bekendtskab med en ældre, homofil mand, der understøttede ham økonomisk, så han kunne kaste sig over skriveriet. Om der var tale om nogen modydelse, ved jeg ikke, der er jo noget, der hedder et platonisk forhold. Hvis ovenstående gæt er rigtigt, hvad mener vor Bibliopat så, siden spørgsmålet optræder i disse uger, hvor det overordnede emne tilsyneladende er erotik i videste forstand? Venlig hilsen Susanne Hjuler, Klampenborg Rehabilitering af von Haven! Kære Bibliopat. Jeg skyder på baron Jean Seillière som svaret på Quiz 2. JS var som bekendt den unge Thorkild Hansens mæcen. Og nu vi er ved Thorkild Hansen, vil jeg opfordre dig til at bruge lidt bibliopatisk spalteplads på at rehabilitere filologen Frederik von Haven. I 'Det Lykkelige Arabien' fremstiller Hansen von Haven i skurkerollen som en luddoven, forfængelig og helt igennem urimelig slapsvans. Dette er helt sikkert med til at gøre bogen så spændende, som den er (og gassen går jo også lidt af, efter at von Haven er død i Yemen), men det er ikke i overensstemmelse med sandheden! Von Haven efterlod bl.a. en velskrevet rejsejournal, der blev udgivet som bog sidste år. Rejsejournalen giver et nuanceret billede af von Haven. Han var bestemt ikke nogen spejderdreng, men udrettede mere, end man får indtryk af ved at læse 'Det Lykkelige Arabien'. Han kunne skrive og havde tilmed helt klart visse bibliopatiske træk. Sidstnævnte roder ham bl.a. ud i håndgemæng i Konstantinopels boghandlergade, hvor han går til biddet, når der skal forhandles bogpriser. Havde han kunnet svare for sig, da 'Det Lykkelige Arabien' udkom, var det helt sikkert ikke gået stille af! ( Helt enig, denne sag vil jeg snarest vende tilbage til, BP.) Venlig hilsen John Flyvbjerg, Birkerød Infanta! Kære Bibliopat! Du skriver, at intimbiblioteket skal virke inspirerende på kærlighedens og kønslivets område i bred forstand ... Men mange af de titler, du remser op, lyder for mig mere som 'fagbøger', der kan stille nysgerrigheden om nogle tekniske ting, men ikke stimulere følelserne. Men nu har jeg jo altså heller ikke læst alle disse værker. Dog har jeg engang læst de Sade, og det var bestemt ikke på nogen måde inspirerende. En bog, som straks dukkede op i min erindring, når jeg tænker 'forelskelse', er 'Infanta' af Bodo Kirchhoff, da. 1992. Jeg købte den tilfældigt i et antikvariat i maj 1995, læste den, og blev virkelig forelsket i den kvindelige hovedperson Mayla. Jeg læser mange bøger, men har ikke læst nogen andre, som i den grad har fået mig til at føle noget for en romanfigur. Venlig hilsen Poul B. Nielsen