0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skjern Å frem og tilbage

Aarhus Universitetsforlags antologi om Skjern Å er en broget buket af tankevækkende historier om bl.a. de politiske strømninger i sidste del af det 20. århundrede og forandringer i syn på natur og miljø.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man tager landets største å og retter den ud til en snorlige kanal for at skaffe nyt landbrugsland.

26 år efter beslutter man at bruge en kvart milliard kroner på at føre den samme å tilbage til sine oprindelige, mægtige sving gennem den brede ådal.

I nutidskroner er der i alt brugt omkring en halv milliard kroner på først at rette åen ud til en veritabel vandmotorvej og dernæst føre den tilbage til sine gamle, kraftfulde slyng. Det kan kun være en rig og viljestærk nation, der gennemfører den slags projekter. Der er tale om et af de største genopretningsprojekter af vandløb i Europa.

Resultatet er mageløst. Nu myldrer det med fugle fra skestorke til ørne i den genskabte floddal (som den rettelig bør kaldes), og den særlige stamme af velvoksne Skjern Å-laks, der var yderst tæt på at uddø, tordner nu frem takket være en stor og målrettet indsats. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har taget den genskabte Skjern Å i øjesyn og slået fast, at de penge er godt givet ud.

Skjern Å-projektet
Historien om Skjern Å-projektet er spektakulær og så afgjort en bog værd. Og nu er der så kommet en antologi, som er skrevet af 19 specialister og redigeret af forhenværende lektor Ivan Nielsen og lektor Hans-Henrik Schierup fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Ivan Nielsen døde desværre, kort inden bogen gik i trykken.

Det første kapitel, ’På tværs af åen’, af arkæologerne Torben Egebjerg og Mogens Jørgensen er en vidunderlig fremstilling af dens mange kulturspor, som fortæller om menneskets færdsel omkring og passage over åen gennem tiderne. Kapitlet er spækket med fine billeder fra genopretningsprojektet, hvor en kran bl.a. trækker en syv meter lang brostolpe af eg fra middelalderen op af dyndet. Ved at studere karakteren i mønstret af årringe har arkæologerne været i stand til at tidsfæste en af stolperne til et træ, der blev fældet i nøjagtigt år 1105! Metoden hedder dendrokronologi og er baseret på, at årringenes udseende skifter i en karakteristisk rækkefølge på grund af forskellige vækstforhold år for år.
Bebyggelse og arealanvendelse

Andet kapitel om bebyggelse og arealanvendelse omkring Skjern Å af arkæologen Jytte Ringtved er ligeledes spændende læsning, som bl.a. giver en meget mere positiv fremstilling af de tidlige hedebønders liv end den slidsomme tilværelse på heden, som ofte er skildret fra det 19. århundrede.

I ’Først den ene vej og så den anden vej’, bogens tredje kapitel, giver ph.d. i statskundskab Anders Branth Pedersen en formidabel beskrivelse af de politiske spil og værdikampe omkring først udretningen og siden genopretningen af åen. Fremstillingen er spændende som en kriminalroman, tankevækkende og lærerig på alle måder. Vi får historien om, hvordan Danmarks Naturfredningsforening (DN) i perioden op til og omkring udretningen af Skjern Å var svag i mælet og infiltreret af Det Danske Hedeselskabs direktør, der sad i DN’s hovedbestyrelse.