Død og kritte.

Jeg havde ellers rustet mig til lidt af hvert ved mødet med Morten Sabroes ny roman. Jeg er jo ret ublu begejstret for hans ting, men havde forberedt mig på denne gang i det mindste at forsøge at opstille et skeptisk beredskab. Men så lægger han ud med en åbning, der på samme tid er afvæbnende og en knytnæve lige i synet. ’Leaves of Grass’, Whitmans store, syngende hyldest til livets og naturens beskidte og dejlige virvar – dét er åbningen.