Efter at have læst et par hundrede sider af Unni Lindells roman ‘Orkestergraven’, som handler om opklaringen på et kvindemord, der begås en mørk aften ved en station i udkanten af Oslo, blev anmelderen grebet af et vildt ønske om at vende tilbage til den ældre krimiform, hvor krimigåden er i centrum.

Læseren behøver ikke at tyre side op og side ned med beretning om den stakkels detektivs trælse dagligdag med afhentning af barn/børn, konevrøvl og besvær med at lave den voksne søns opvaskemaskine.