Så er han tilbage, vor gode, koleriske ven kriminalkommissær Montalbano fra provinsbyen VigÀta på den sicilianske sydkyst, hvor Nordafrika er nærmere end det italienske fastland, og Rom er meget langt borte. VigÀta rammes af en serie gådefulde og mere eller mindre voldsomme begivenheder, som viser sig at hænge sammen på overraskende måder og fører Montalbano og hans læser ind bag facaderne i den lille by: En pensioneret forretningsmand findes myrdet i elevatoren i den ejendom, hvor han bor, hvilket giver lejlighed til en stribe sørgmuntert satiriske portrætter af de øvrige beboere.

En fiskerbåd fra en af nabobyerne søger havn i VigÀta efter et sammenstød med en tunesisk patruljebåd, der har beskudt den og dræbt en ombordværende tunesisk sømand. Fiskerne hævder, at de befandt sig i internationalt farvand, mens tuneserne påstår, at båden havde krænket tunesisk territorialfarvand, og i VigÀta taler man om en bestemt tunesisk patruljebåd, hvis chef rutinemæssigt opbringer italienske fiskerfartøjer uden for sømilegrænsen for at få en andel af den erstatning, som de tunesiske myndigheder opkræver for at frigive den beslaglagte båd.