0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Røverhistorie på englevinger

Der er fut og fart over fantasien i Kristian Himmelstrups anden roman. Hvor vi flyver igennem sygdoms- og europahistorie på ubesværet vis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en ordentlig mundfuld, Kristian Himmelstrup har gabt over med sin anden roman.

Den spænder fra renæssancen til nutiden og udforsker en ualmindelig ondartet og langvarig udgave af ondskabens akse, som den kommer til syne i malerkunst, krig, medicin og storpolitik. Og så er den oven i købet fortalt af en engel.

Det teknisk korrekte navn for fortælleren, titlens ’Putto’, er betegnelsen for en englebasse af den slags, der svæver rundt i luften på malerier fra 1600-tallet. Især Rubens yndede at fremstille disse engle som meget kødelige børn, der ser alt og ses af ingen. For eksempel i det maleri, der hedder ’Kærlighedens have’, som en dansk kunsthistoriker er ved at forberede sig til at åbne en udstilling med i København i 2008.

Hvad hun ikke kan se, er, at en af billedets mænd bliver myrdet, øjeblikket efter at det er malt, og at en af englene straks efter forlader billedet for at efterforske mordet. Der er inspiration fra den uforlignelige ’Pige med perleørering’ i dette afsæt. Derefter er det Dan Brown, der overtager rollen som inspirator. Hvad vores lille Putto kommer på sporet af, er nemlig en hemmelig sammensværgelse, hvis mål er intet mindre end herredømme over et samlet Europa, så omfattende, som det ikke er set mellem Karl 5. og EU.

ET STORT MÅL kræver skrappe midler. Faktisk intet mindre end masseødelæggelsesvåben. For firehundrede år siden var der ganske vist endnu ikke fabrikker, der kunne fremstille den slags. Men der var naturens udgave af masseødelæggelse, de store epidemier.

Ondskabsfulde tanker
Hvad om man selv kunne unddrage sig sygdommen og smitte sine fjender med den? Så var et hidtil uovertruffet våben hjemme. Himmelstrup lader den hemmelige loges medlemmer tænke sådanne tanker, der jo er så ondskabsfulde, at man skal helt op i det 20. århundrede for at støde på dem i virkeligheden. Da rygtet siger, at en forsker i 1632 har opdaget koppevaccine, slår logen til. Og herfra begynder en vanvittig og forrygende og både lærerig og underholdende historie.

Logens medlemmer vaccinerer sig selv, holder vaccinen hemmelig og gør så klar til at sprede sygdommen. »Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer er i overensstemmelse med virkeligheden«, citerer Himmelstrup Dan Brown for som sin bogs motto. Og sandt er det da også, at der i forskellige kulturer har været forskellige famlende tilløb til immuniseringer mod den fæle sygdom, før til sidst Edward Jenner i slutningen af 1700-tallet nåede frem til den moderne vaccine, som fik kopperne udryddet. Så der kan godt være foregået skumle ting i den famlende periode.

Selv om koppekoden ikke har mere med virkeligheden at gøre end da Vinci-koden, kommer man en masse sygdoms- og europahistorie igennem på en ubesværet måde. Himmelstrup fortæller som en englebasse og får elegant bundet sløjferne til nutiden og sågar mellem Seruminstituttet og Statens Museum for Kunst. Han er ikke helt så effen til at bruge englen som andet end den gode gamle alvidende fortæller

Hvor svært det er at efterligne ’Pige med Perleørering’, ved bedst af alle dens forfatter, Tracy Chevalier, som forgæves har forsøgt det lige siden. Himmelstrup dropper hurtigt forbindelsen til sit maleri og beholder kun den alvidende fortæller på englevinger, han har hentet ud af det. Resten er en god røverhistorier med så megen ondskab, som kun mennesker kan præstere. Og så meget fut, som kun en god beretter kan levere.