Cal Cunningham drømmer som så mange andre unge mænd om at blive forfatter i New York.

Desværre er han ikke så skarp til at koncentrere sig om andet end at gå på druk og score piger. Han passer modstræbende jobbet som lagerarbejder i en boghandel, men når han sætter sig ned for at skrive, opfører hans hjerne sig foran tastaturet som en pipfugl stivnet i mødet med en klapperslange. Cals talent er med andre ord i bedste fald lille og godt gemt af vejen. Mens Cal lever bohemelivet som ’forfatter’ i New York, knokler hans dødkedelige værelseskammerat Stewart på med jurastudiet. Men også Stewart har i hemmelighed en forfatter i maven. En rigtig én viser det sig. En skæbnesvanger dag går det op for Cal, at dødbideren i værelset ved siden af ikke bare er en hamrende god forfatter, men har brugt Cals skiftevis storskrydende og selvnedgørende frontberetninger fra natte- og underlivet som stof til sin roman ’Næsten som et selvmord’. Svinet har stjålet hans hovedstol! Netop som Cal har hidset sig op til det store opgør, ringer telefonen. Cyklisten Stewart er blevet slået ihjel i en trafikulykke. Død på stedet. Cal behøver ikke tænke sig om mange øjeblikke. Fristelsen er for stor. Så snart er han den feterede forfatter Cal Cunningham. Manden bag sæsonens litterære sensation. Den nye Brett Easton Ellis. Mindst! Og helt uretfærdigt er det jo ikke, ræsonnerer han. Det er trods alt hans liv, bogen handler om. Man kan næsten ikke engang sige, at det er en forbrydelse, der her betaler sig. Var Stewart ikke bare hans ghost-writer? Det er han i hvert fald nu!
Et skvat på dybt vand Og så er John Colapintos udspekulerede ’noir-film’ af en kriminalroman i gang. For det er et af ’Lige efter bogen’s mange ironiske lag, at den næsten er for oplagt at filmatisere. Er der Hollywood-potentiale i skidtet, er det første spørgsmål, romanens litterære agenter stiller sig selv.