0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et arktisk åndehul

Thomas Bjørneboe Berg har forelsket sig i Nordøstgrønland midt i verdens største og mest øde nationalpark. Det er der kommet en smuk og poetisk bog ud af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Grønlænderne kalder deres land Kalaallit Nunaat – menneskenes land.

Men det mest karakteristiske for Grønland er nu, at der de fleste steder ikke bor mennesker. Naturen er simpelthen for ugæstfri. Og i den nordøstgrønlandske nationalpark, verdens største af slagsen, er der mennesketomt. I hele området, der er over dobbelt så stort som Sverige, bor der kun omkring 25 personer, nemlig i Siriuspatruljens base i Daneborg, i Danmarkshavn, på Station Nord og i Mestervig.

Men så er der forskningsstationen Zackenberg. Her rykker et hold forskere fra hele verden hver sommer ind i små barakker og telte, som udgør den videnskabelige station. Det afsides sted har siden 1995 været et internationalt flagskib for den forskning, der skal kaste lys over, hvordan verdens levende miljø ændrer sig som følge af tidens forandringer i Jordens atmosfære. Her er ingen lokale forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter. Alt, hvad der sker, er styret af vejr, klima og sammensætningen af vores fælles atmosfære, der i stigende grad bliver påvirket af menneskets omfattende aktiviteter overalt på Jorden.

Det er mere end forståeligt, at vildtbiolog og naturfotograf Thomas Bjørneboe Berg efter mange rejser til det øde område i Nordøstgrønland længe har haft lyst til at skrive en bog om stedet. For luften er klar, og livet er intenst i den korte, højarktiske sommer, hvor det hele skal nås, inden vinteren vender tilbage.

Nu er den her så som en stor og flot bog. En vidunderlig hyldest til de magiske somre i Zackenberg, hvor alt spirer, blomstrer, formerer sig og pakker sammen igen for vinteren i løbet af blot tre hektiske måneder. En hyldest til en verden uden for almindelige menneskers rækkevidde, men hvor nørder (i ordets bedste betydning) hver sommer tålmodigt registrerer vegetationens udvikling, indsamler lemmingelort, måler lavskorpernes usandsynlig langsomme vækst, holder styr på moskusoksernes familieforhold og meget, meget mere. År efter år.

Enhver kan rejse til Grønland, men den nordøstgrønlandske nationalpark er lukket land for den store offentlighed. Den ligger der bare i sin mægtige vildskab. Og det er sikkert godt nok, at den for alle andre end forskerne forbliver en fjern verden, som vi må nøjes med at drømme os til, som var det Månen, Mars eller en fremmed galakse.

Moskusokser i modlys
Thomas Bjørneboe Berg har nu med sin sansemættede bog sat ord og billeder på drømmen om denne fjerne afkrog. Udvalget af billeder er i særklasse med det ene flotte skud efter det andet. Berg fanger moskusokserne i modlys, landskabernes og snefanernes ornamentik eller kantlyngens poesi, når de tusindtallige hvide klokker sitrer på tynde stilke i den arktiske vind. Vi får den klare luft, det spejlblanke vand og de overvældede øde landskaber smækket lige i hovedet med alle de mærkelige former og mønstre, som den højarktiske natur er så rig på.

Med sine pragtfulde billeder illustrerer Berg, hvordan modgang ligesom giver blomsterplanterne et større værd i de barske omgivelser. De insisterer på at blomstre overdådigt og farverigt på klipperne og mellem de nøgne sten. For det gælder jo om at lokke insekterne til og blive bestøvet i en ruf, når tiden er så knap. Og mens alting blomstrer og befrugtes, har pattedyr, fugle og insekter også travlt med at nå det hele i den korte sommer. Det hjælper dog, at Solen heroppe højt mod nord kan være på himlen i alle døgnets 24 timer.

Teksten er hyggeligt beskrivende og fortællende om naturen og hverdagen for forskerne og navnlig for Berg selv. Forfatteren har tydeligvis arbejdet flittigt med sproget for at få sat ord på de mange sanseindtryk fra turene i vildmarken. Alligevel ærgrer det mig, at Berg ikke skriver mere præcist om de forskere, han har været sammen med i Zackenberg. De er jo hele grunden til, at forskningsstationen blev oprettet, og at Berg selv fik mulighed for at komme derop. De gæve forskere og deres arbejde i vildmarken fremstår temmelig vagt, og det gør det ikke bedre, at de kun er omtalt med fornavn.

Men billederne. Åh ... de taler for alvor til os med overvældende styrke om naturen deroppe i drømmelandet mod nord. Man frydes over, at Jorden stadig har sådanne afsides og mennesketomme afkroge. Tak til Thomas Berg for gavmildt at indvie os alle i den magiske Zackenbergske sommer. Det er alt for sjældent, at biologer og forskere i vore dage giver sig ordentlig tid til at fortælle begejstret og omhyggeligt om deres oplevelser. Derfor, og fordi bogen er så smuk, kan jeg på det varmeste anbefale ’Zackenberg’ til enhver, der holder af at blive klogere på livets mangfoldighed på Jorden.