Elmore Leonard var 9 år gammel, da Bonnie og Clyde mødte deres blodige endeligt. For bette Elmore blev det en livslang fascination af forbudstidens gangstere, som han nu kommer tæt på at gå direkte i kødet på. Som ung forfatter skrev Leonard westernromaner. Så gik han over til stadig mere rappe kriminalromaner med et unikt øre for dialog, der for nu at udtrykke det diplomatisk har været en stor inspirationskilde for en filmskaber som Quentin Tarantino. Men Elmore Leonard har også haft sigtekornet rettet mod den historiske roman. I 1998 kom den vellykkede ’Cuba Libre’, der udspiller sig på Cuba i 1888. Så det er mange tråde, Elmore Leonard samler, når han nu skriver en historisk roman, der udspiller sig blandt gangstere on the road i 1930’ernes Midtvesten. Heroisk hårdkogte samfundsfjender Bogens omslag uden omsvøb spiller på Elmore Leonards ry som pulp-mester. Knaldrøde læber omgiver de kridhvide tænder, der bider i en gylden 9-mm patron. Men tonen i ’Ung mand med pistol’ er faktisk en helt anden. Vist er der et krimielement, men der er snarere tale om en finurlig historisk roman, hvor Leonard gør godmodigt grin med realiteterne bag amerikanernes elskede myter om ordenshåndhævere med is i maven og heroisk hårdkogte samfundsfjender med ild i røven. Det var tiden, hvor gangstere som Bonnie & Clyde og John Dillinger nærmest blev tilbedt som en slags popstjerner, når de konkurrerede om, hvem der skulle have den afgørende x-faktor: den eftertragtede status som Samfundets Fjende Nummer 1. Vi er bekymrede over den stadig mere udviskede skellinje mellem berømt og berygtet. Men det er der ikke noget nyt i. Forbryderen har sin egen glamour, og i ’Ung mand med pistol’ er den i høj grad både selvbevidst og selviscenesat. Især den unge marshall Carl Webster og den skydegale Jack Belmont er yderst påpasselige med at sætte sig selv i scene som henholdsvis den køligste strisser med speciale i blyforgiftning og som ryggesløs desperado, der tager fra de rige og gi’r til sig selv. En fiffig omgang afmytologisering Til disse formål har de begge god brug for den kulørte bladsmører Tony Antonelli, der i det populære magasin True Detective opbygger myter i metermål og refererer kulørt fra de orkestrerede dueller. Elmore Leonards drilske pointe er, at uanset om man taler om John Dillinger eller om Billy the Kid, er der tale om nogle rødder, som først medierne gør til outlaws af mytisk statur. Hvorpå den næste generation rødder gør alt, hvad de kan, for at leve op til den kulørte mytologi. Det bliver en fiffig omgang afmytologisering i en roman, der glider ubesværet af sted i Elmore Leonards rutinerede, velsmurte fortælleleje. Til gengæld er ’Ung mand med pistol’ altså ikke særlig spændende. Stilen er også i replikkerne knastør, underspillet. En deadpan-mimik, man let ser for sig som ganske grinagtig på lærredet, men som på tryk forbliver mere tør, end godt er. Og det er jo altså en bog, der er tale om. Så som en anderledes indfaldsvinkel til de gangstere, der skabte grobunden for den amerikanske krimi, er ’Ung mand med pistol’ derfor mere pudseløjerlig end medrivende.