0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den hidtil bedste brutale Blædel

Sara Blædels nøgterne politikrimi med kras realisme er mere noir end Nynne, men ikke uden spørgsmål om, hvilken kjole man skal tage på på lørdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På Vesterbro ikke langt fra Kødbyen bliver en kvinde en sen nattetime dræbt i en gård.

Halsen er skåret bestialsk over på en karakteristisk og kynisk facon.

Vi taler helt klart om et hævnmord, en fatal afregning i den verden af hvid slavehandel, man i dag kalder for trafficking, forlokkelse, kidnapning og overførsel af stakkels kvinder fra Østeuropa til luderarbejder i lyssky bordeller og på værste gadeplan. Blædels heltinde, strømerpigen Louise Rick, er på pletten med sine seje og sympatiske kolleger. Lidt senere bliver hun så ringet op af sin veninde, Camilla Lind, nysgerrig og nævenyttig journalist, hvis dreng Markus just har fundet et dødt spædbarn i en ganske almindelig dansk folkekirke. Noget tyder på sammenhæng og den er der selvfølgelig. På en sådan måde, at anmeldelsen kun kan antyde tråde fra organiseret prostitution til det krigshærgede og tragiske Balkan.

Således skærer Sara rouladen i store sorte skiver med rød glasur og stærk smag. Og selv om vi har været der før, for mit vedkommende er det tæt på 117. gang, sådan tematisk med denne infame kvindehandel og organiserede voldtægt og udnyttelse, er hendes plot ganske godt og originalt skruet sammen om end noget omstændeligt iblandet lidt plotmæssig snyd. Men spændingen stiger mod slutningen, hvor vi går op i femte gear og postbuddet ringer to gange, denne gang med kirkeklokker.

’Aldrig mere fri’ er Sara Blædels fjerde og bedste krimi. Jeg ved, at hun ikke kan lide, at den bliver kaldt for (endnu) en femikrimi. Men hvad skal man ellers kalde en thriller med megen (tøse)snak om det at få børn, ny kæreste, komme videre med sit liv, komme i krise og ud igen, og hvad tager du egentlig på til partyet på lørdag? Moderne kvindeliv, kærlighed og caffelatte, der faktisk fylder ret så meget i denne lange krimi.
Sovs af friske piger

Det er for så vidt helt i orden. Hvorfor mand/kvinde læser krimier kan der være mange grunde til, også den på genkendelig vis at få serveret eget liv og egne erfaringer og problemer i en sensationel sovs af friske piger i og uden politiuniform. Modargumentet er selvfølgelig, at mænd i deres krimier evindeligt snakker om fodbold, fester, fadbamser og noget andet som begynder med f og ikke er frikadeller. Men er det nu så sikkert og er ’karlekrimien’ egentlig ikke just lakonisk sparsommelig med hensyn til, hvordan mænd lever, når de ikke jagter tyve og røvere? Er det hårdkogte netop ikke den tavshed, som du enten kan kalde for heroisk eller neurotisk – fra Sam Spade over John Rebus til Varg Veum?

Interessant med Blædel er imidlertid, at hun faktisk skriver mest frisk, frejdigt og sprudlende, når der kommer et par pilsnere på bordet, gerne med tjekkisk skum og, øv, her må ikke ryges og lad os få hul på en lørdagskylling eller bedre, lidt godt fra Meyers Deli. ’Aldrig mere fri’ beholder (endnu) befriende sin danskhed over for de tilsyneladende svenske forbilleder som latent tilstræbes.