Afdøde må have været en rigtig læsehest, når han valgte at få sin aske indstøbt i søjlen formet som en bogstøtte ved indgangen til boghandlen Powell’s City of Books på hjørnet af NW Couch St. og NW 11th Avenue. Om det er bogorme, som fortærer mandens rester, skal være usagt, men det ville sikkert ikke genere ham. Informationschef Michael Dranner fra Powell’s oplyser, at yderligere en bibliofil har fået indstøbt sin aske et andet sted i bygningen under en ombygning i år 2000. Desuden har boghandlen været rammen om fire bryllupper. Parrene enten mødte eller friede til hinanden i Powell’s, eller også elskede de blot bøger akkurat som de to afdøde i murværket. Powell’s City of Books i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon er ikke nogen helt almindelig boghandel. Powell’s er ikke alene Amerikas største uafhængige boghandel, men sandsynligvis også verdens største. Det skal nok passe. Powell’s fylder en helt blok mellem gaderne Couch i nord, 10. Avenue på østsiden, Burnside i syd og 11. Avenue mod vest, og i de fire etager er der plads til 135 små lejligheder. »De fire etager på 6.500 kvadratmeter er fordelt på ni rum med forskellig farve. I 2010 sætter vi yderligere to etager på med 930 kvadratmeter. Vi har over en million titler, men jeg ved ikke, hvor mange eksemplarer vi har af de forskellige titler. Titlerne er fordelt på 30.000 emneområder. De mest populære er ’Børn’ og ’Fiktion’. Vi er over 400 ansatte til at hjælpe kunderne«, fortæller Amber Rowland, som har været ansat i Powell’s i tre år og viser os rundt. Hvis man ikke er så heldig at have en rundviser, kan man få udleveret et kort ved indgangen over de ni rum, som altså også har hver sin farve for at lette orienteringen. Men hvem ønsker at finde udgangen i dette bogmekka? Vandrebøger Under rundturen beretter Amber Rowland historien om Powell’s City of Books. Bogeventyret startede i virkeligheden i 1970 i Chicago, hvor Michael Powell studerede og med hjælp fra gode venner som forfatteren Saul Bellow grundlagde en boghandel. Faderen Walter Powell tog til Chicago for at hjælpe sønnen i sommerferien og blev så inspireret, at han i 1971 åbnede den originale Powell’s City of Books i Portland. I 1979 kom sønnen Michael tilbage til Portland, og som noget af det første flyttede han boghandlen til den nuværende adresse, som tidligere havde huset en brugtvognsforhandler. To år senere købte Michael Powell faderen ud, og tiden er nu igen ved at være inde til et generationsskifte. I 2010 fylder Michael Powell 70 år og planlægger at overlade ledelsen af de nu otte boghandler plus online-delen til sit eneste barn, den 29-årige datter Emily. Amber Rowland standser op ved en række låste glasskabe med bøger og forklarer, at »førsteudgaver og værker med berømte forfatteres autografer samt bøger om marihuana og tatoveringer har en tendens til selv at spadsere ud af butikken«. Deres udsendte er høflig nok til ikke at spørge, om Amber Rowland har en enkelt vandrebog eller to derhjemme, eftersom hun er dekoreret med ikke så få smukke tatoveringer. Måske er der slet ikke tale om, at jeg er høflig, måske er det blot bogormen, som gnaver i mig, for som den westernfan, jeg er, har jeg spottet en klassiker i glasskabet: Walter Van Tilburg Clarks ’The Ox-Bow Incident’ (dansk titel ’De døde ved daggry’), indspillet som film med Henry Fonda. Beredvilligt låser Amber Rowland skabet op og tager ’The Ox-Bow Incident’ ud, men 375 kroner er lige i overkanten, selv om der er tale om en førsteudgave fra 1943. »Det er der måske råd for«, siger Amber Rowland og taster titlen ind på computeren. »Jeps, kom med herover. Her er et brugt eksemplar til 4,5 dollar« (22 kroner, red.). Hun hiver et brugt eksemplar fra 1964 ud fra hylden og illustrerer dermed Walter Powells geniale ide og en af årsagerne til Powell’s City of Books’ succes. Powell’s’ opskrift Her ligger netop kimen til Powell’s’ succes og fortsatte overlevelse i en bogverden, hvor uafhængige boghandler trues af de store kæder, supermarkeder med bogsalg og ikke mindst salg på internettet. Walter Powell vidste absolut intet om bøger og bogsalg, da han åbnede Powell’s i Portland i 1971, men han havde en fremragende ide. Opskriften blev anset for vanvittig, men viste sig at være enestående: På hylderne blandede Walter Powell nye og brugte bøger, indbundne og paperback, og så holdt boghandlen åbent 365 dage om året, og endelig blev kunderne betjent af vidende og dedikerede bogelskere. »Vi køber 3.000 brugte bøger hver dag, og vi tager cirka 60-70 procent af prisen på en ny bog, når vi sælger dem videre«, fortæller Amber Rowland og tilføjer, at Powell’s selvfølgelig også sælger bøger på alle mulige andre sprog end engelsk. Naturligvis også danske bøger som Edith Rodes ’Husmødrenes kogebog’ fra Gyldendal, som kan erhverves for 25 dollar eller 125 kroner. Om der er mange købere til dansk kogekunst – og oven i købet på dansk – i Portland, er dog nok tvivlsomt. »Den eneste bog, som vi ikke vil forhandle, er ’The Anarchist Cookbook’, der er en slags bombemanual, men ellers censurerer vi ikke«, fastslår Amber Rowland. Powell’s arrangerer naturligvis også forfatteraftener, foredrag og kulturevents, men endnu et forhold bidrager til boghandlens succes og overlevelse: internettet. I 1994, lige før Amazon.com blev lanceret, gik Powell’s på nettet, og i dag udgør online-salget omkring en tredjedel af boghandlens indtægter, for som Michael Powell siger: »Det er ikke nok at elske bøger, man skal også holde af forretningsdelen«. En af Michael Powells egne favoritforfattere er svenske Henning Mankell og hans overvægtige politimand Kurt Wallander. Powell’s’ dyreste Til slut tager Amber Rowland os med ind i afdelingen for sjældne bøger, som mest minder om et gammelt bibliotek på et engelsk slot. Her får man ikke lov at medbringe sin rygsæk og bliver låst ind og ud af personalet. De fleste bøger er også bag lås og slå eller rettere bag lås og glas. Den dyreste bog i afdelingen på dagen for besøget er Increase Mather med fleres ’Four Works on Witchcraft 1653-1698’, som kan erhverves for 200.000 kroner, men det er langtfra Powell’s’ dyreste, fortæller personalet: »Vores dyreste værk er en førsteudgave fra 1814 i den oprindelige indbinding og med de originale kort af ’History of the Expedition Under the Command of Captains Lewis and Clark’ af Meriwether Lewis og William Clark om deres færd fra St. Louis til Stillehavet. De to bind koster 350.000 dollar (1.750.000 kroner, red.). Alene kortene er 100.000 værd i sig selv (500.000 kroner, red.). Du kan ikke se dem her. De befinder sig i en låst boks«. Hvis det er lige i overkanten, så havde Powell’s også en uindbundet udgave uden kort fra Lewis og Clarks ekspedition, da Politiken besøgte boghandlen. Den kunne erhverves for 175.000 kroner.