Hvad skal man gøre, hvis man er utilfreds med de kanoniske evangelier?
Ja, man kan jo altid skrive sit eget og lade, som om det er (tilnærmelsesvist) ægte. Det har den tidligere konservative engelske politiker og forfatter Jeffrey Archer gjort. Han kalder sit pseudopigrafe (dvs. falske) evangelium for ’Judas-evangeliet’, hvilket endelig ikke skal forveksles med Judasevangeliet, som er et antikt dokument eller rettere: en gruppe fragmenter, der blev opdaget i 1970’erne, og som – da det for nogle år siden langt om længe var blevet oversat – vakte behørig opsigt. Af en eller anden grund foregiver Archer, at hans Judas-evangelium er en ’genfortælling’ eller ’fri gendigtning’ af det ægte Judasevangelium, der menes at være fra omkring slutningen af det 2. århundrede e.Kr. Men man kan roligt stryge ’gen-’ foran ’-fortælling’ og ’-digtning’, for Archers lille bog har intet at gøre med den antikke tekst. Det er ren fiktion, fri digtning, der ganske vist reproducerer en del tekst fra de fire kanoniske evangelier samt ideen fra det ægte Judasevangelium om, at Judas slet ikke var forræder, men en flink fyr, der blot har fået sit gode navn og rygte svinet til af de fæle disciple med Peter i spidsen. Archers ’Judas-evangeliet’ lader Benjamin Iscariot, der hævdes at være Judas’ søn, føre ordet. I kapitler og vers fortæller Benjamin historien om, hvordan hans far fulgte Jesus, men samtidig var i tvivl om, hvorvidt Jesus var en hellig profet eller den politiske Messias: den leder og hersker, der skulle smide romerne ud af landet og genetablere Israels storhed. Judas tror ikke på Jesu guddommelighed og benægter muligheden af opstandelsen. Netop derfor lægger han sammen med en skriftklog planer for at få Jesus ud af Jerusalem, før han kan nå at blive taget til fange og henrettet, men den skriftkloge forråder ham – altså Judas – og Jesus ender med at blive korsfæstet. Kort efter begynder der at opstå rygter om, at Judas forrådte Jesus for 30 sølvpenge, og at han hængte sig selv, men i virkeligheden lever den skuffede og svigtede Judas videre blandt essener-sekten ved Dødehavet. Doku-fiktion I pressemeddelelsen betegner forlaget Archers ’Judas-evangeliet’ som »doku-fiktion« og som en »folkelig« og »mere forståelig udgave« af det autentiske Judasevangelium, der påstås at være »ulæseligt«. Magen til vrøvl skal man lede længe efter. Langt størstedelen af teksten er fint bevaret, og selv om der er mange huller i fragmenterne, er den samlede tekst i det store hele læsbar.
