Jeg delte engang lejlighed i Paris med en veninde, der var umådelig stolt af sin ’Micro Robert’, som hun havde købt på sit stramme studiebudget.
Det solide franske opslagsværk, der har svar på alt fra Napoleons yndlingsvin til vægten af en tissemyre, landede derfor aften efter aften på spisebordet, så snart vi havde diskuteret et eller andet emne, som vi begge var overbevist om, at vi vidste mere om end modparten. Der var ikke tid til lange diskussioner, mente hun. Vi skulle jo begge passe vores studier, og derfor fandt hun fluks svarene i leksikonet, der på den måde kom til at agere partykiller på samme måde som for lidt rødvin eller tysk technomusik. Med ’Micro Robert’ døde debatterne, og jeg begyndte at forstå, hvorfor en klog engang havde sagt, at det værste, man kunne investere i, var et opslagsværk. Helt så slemt kan det ikke gå med ’Har katte navler? Og svar på 244 andre videnskabelige spørgsmål’, selv om den borer et par tandstikker igennem nogle af de ting, jeg har undret mig over, siden jeg var dreng. Det er den slet ikke grundig nok til – men den er vældig underholdende. Når man har læst bogen, ved man for eksempel, at hornene på giraffens hoved ikke er lynafledere, og at det stort set er usandsynligt at blive ramt af et lyn – også selv om man rager et par meter op i luften. Man ved også, at det ville tage 152 år at nå frem, hvis man besluttede sig for at tage sin bil til solen og kørte med 112 kilometer i timen. Månen ville man kunne nå på 5 måneder og hele vejen rundt om Jorden på 15 dage. Skal man helt op til en stjerne, tager det 40 millioner år i bil – med fly blot fem millioner. Sæbebobler eksploderer Bogen er til børn, og der bliver også brugt mange sider på spekulationer, der giver mindelser om diskussioner i nedkørte fysiklokaler. Sæbebobler eksploderer faktisk i det ydre rum, jævnstrøm og vekselstrøm er lige farligt – det afhænger af strømstyrken – og svingninger forårsaget af lyd kan godt ryste ting i stykker. Interessant, men ikke nær så interessant som den del af bogen, hvor der bliver stillet rigtig væsentlige spørgsmål: Har fugle ørevoks? Hvordan kan slangen overleve på nogle få måltider om året, mens fåret æder hele tiden? Og: Er kvinder indrettet til at snakke mere end mænd? På det første lyder svaret: Nej, fugle har ikke ørevoks – og ofte slet ikke en øregang. På slange-får-spørgsmålet: Slanger har et meget lavt stofskifte og kan fordøje både knogler og skaller. Det græs, som fårene gufler dagen lang, indeholder så meget cellulose, at det ryger lige igennem dem – næsten ufordøjet. Derfor må de æde hele tiden for at opnå de næringsstoffer, de har brug for. Og til det sidste: Kvinder er ikke indrettet til at snakke mere end mænd, de begynder bare tidligt og har mere øvelse end os. En læge iagttog 56 fostre i livmoderen og opdagede, at pigebørn generelt bevæger munden hyppigere og i længere tid end drengene. Til gengæld var drengene mere adrætte og bevægede benene og armene oftere. Kvinder snakker mere – men de begynder også tidligt. Katte har navler, håret vokser ikke, når vi er døde, og fem år af vores liv går med at blinke med øjnene. Alt sammen ganske nyttigt og heldigvis ikke så grundigt som ’Micro Robert’. Ellers ville jeg heller ikke anbefale den.
