Badesæsonen står for døren.
Så skal der scores! At det ikke altid går efter hensigt og planer, vidner ’Tegn i sandet’ dog om. Det er en samling noveller i genren chick-light-lit. Bogen er lige til at komme i strandtasken sammen med tuben med x-faktor og de spændte forventninger.
Hvis drenge læste nogle flere pigebøger, så ville det hele måske ikke være så svært. ’Tegn i sandet’ viser et bredt sortiment af kvindelighed i de indledende faser. Flere af novellerne fortæller om ensomhed og mistro og bristede forhåbninger. Der er langt mellem de seje tøser. Til gengæld er der rigtig mange, som leder efter den sande kærlighed med sand imellem tæerne. Samlingen byder ikke på voldsomme følelser. Det er, som om hededisen lægger en dæmper på udladningerne. Også når det regner.
Alle forfatterne er af hunkøn, og der er kun én enkelt historie med en dreng i hovedrollen. Det er til gengæld en af de bedste. Astrid Heise-Fjeldgren har fat i de små ting, som kan sige det hele. Bjørn tænker meget over, hvordan danskerne spiser vaffelis. Hans favoritkunde beder om historiens titel: ’To kugler med det hele’. En sådan pige er Isabelle. Desværre dater hun en rockerlignende type ...
Ungdomsbøger
Én af vinterens gode ungdomsbøger er skrevet af Fatima Alzahra’a Alatraktchi: ’Da 3. verdenskrig brød ud’. Hun ved mere end de fleste. Typisk foregår hendes bidrag ikke ved stranden, men midt imellem eksamenslæsning i skolegården og den nærliggende byggeplads, hvor Louise er kommet ind med flere af arbejderne. Louises adfærd vækker forargelse – noget hun selv tolker som misundelse – og det er en dobbelthed, som igen gør denne forfatter vedkommende. ’Pæne piger ryger ikke’ er et køligt pust i sommervarmen. En anden af de gode pigeforfattere er Kirsten Carlsen, hvis seneste ungdomsroman ’Sex eller sandheden’ er mere end god. Kirsten Carlsen har to noveller i bogen. Bedst er den dobbeltbundede ’Hvad du ønsker, skal du få’, hvori en tryllering tryller videre efter at være skyllet ud i toilettet.
Sommersorg går over, og de fleste af historierne antyder en glædelig sensommer. Klicheer er umulige at undgå. De fyger ned i strandtasken sammen med sandet. Som f.eks.: »Jeg elsker, når drenge får mig til at føle mig feminin«. Og en årvågen redaktør kunne have bremset denne: »Mor havde pakket min taske og givet mig 100 svenske kroner med, til hvis der var noget, jeg skulle få lyst til, mens jeg var i Sverige«. Flere af fortællingerne foregår i øvrigt i Grækenland.
