Tårerne er trillet ned ad mine kinder i den sidste uges tid.
Jeg har skrællet kartofler, vasket op og stridt mig gennem en syndflod på Amazonfloden med Alexander von Humboldt og holdt vejret, da Carl Friedrich Gauss på sin bryllupsnat sprang ud af ægtesengen for lige at gøre sig nogle notater om rummets krumning. Selv om tårerne ikke skyldtes Daniel Kehlmanns ferme dobbeltportræt af to videnskabsmænd, men simpel græsallergi, har det været en bevægende rejse ind i romanen, der slår hul i vor kendte naturvidenskabelige verden og fremviser den i sin vaklende vorden i tiårene omkring år 1800. En rejse, der har været ført an af en yderst behagelig rejseleder, musikeren og skuespilleren Niels Skousen. Hans roligt modne, men ikke udramatiske stemme er en rar beboer i den noget indelukkede vatkasse, som mp3-formatet tilbyder i min køkkenradio. Dramatik og højspænding Kehlmann foregiver indlevet at fortælle historien om to geniale videnskabsmænd. Men han gør det med en sans for dramatisk højspænding, der er langt ud over det troværdige og dokumentarisk forsvarlige. Dette er løgn og røverhistorie om, hvordan verdens mysterier blev afdækket i videnskabens klare lys. Altså snarere en tildækning ved det oplyste verdensbilledes rod eller – om man vil – en afsløring af, at selve ideen om, at det videnskabelige verdensbillede ikke afdækker noget, men derimod tildækker verden med sit rationale. (Lyd)bogen dømmer dog ikke, den underholder blot på tænksom vis. Hvordan verden så ud før opmålingens tidsalder, kan man få et lidt irriterende billede af på lydbogens omslag. Der er nemlig ingen angivelse af oplæsningens varighed – og det er ellers faktisk meget rart at vide, hvor langt man er nået. Også selv om det selvfølgelig er et eksistensvilkår, at vi aldrig får den slags at vide, før det er for sent.
