0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fordommenes uforfærdede forfølger

Den naturvidenskabelige tænknings grundlag endelig på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad den menneskelige forstand én gang har besluttet sig for at mene om noget, får den alt andet til at stemme overens med.

Forstanden klynger sig nemlig gladelig til »en stor og skadelig fordom for at bevare autoriteten ved dens første antagelser uantastet«.

Det er Shakespeares landsmand og samtidige Francis Bacon – ikke at forveksle med den moderne maler af det navn – der har udtrykt sig sådan, om hvad det er, der forhindrer mennesker i at se klart og uhildet. Det er i renæssancen, Bacon huserer. Der er endnu mange år til Newton og oplysningstidens andre store videnskabsmænd, men den mentalitet, der hjalp dem på vej til opdagelserne, har Bacon foregrebet. Forstanden er ikke ’ren’, den påvirkes af vilje og følelser. Det, vi tror, vi ved, er det, vi ønsker skal være sandt.

Aristoteles havde beskrevet reglerne for logiske slutninger. Hele vejen op gennem middelalderen stod hans regler som indbegrebet af god videnskab. Det er den indstilling, Bacon gør op med. Han vil vise, hvordan man kommer frem til sand erkendelse, ikke ved at jonglere med påstande, men ved at gøre iagttagelser. Holberg elskede Bacon. Det er hans energi, der ligger bag Holbergs latterliggørelse af Erasmus Montanus’ syllogismer.
Tilgang til erkendelse

Man kan ikke ligefrem kalde hovedværket, ’Novum Organum’, for en håndbog i moderne (natur)videnskab, for den siger ikke noget om, hvordan man udfører eksperimenter. Men den beskriver forudsætningerne for den eksperimentelle tilgang til erkendelse. Voltaire ramte hovedet på sømmet, da han godt hundrede år senere, samtidig med Holberg, i sine ’Engelske breve’ kaldte Bacons bog for »det stillads, der skulle til for at opføre den moderne naturvidenskab«. Så fik Voltaire samtidig forklaret, hvordan denne bog kunne være på én gang meget vigtig og meget glemt. For hvem gider interessere sig for stilladset, når først bygningen er opført? På Bacons tid var grundstenen til den knap lagt.

På dansk har Bacons fundamentale bog hidtil været utilgængelig. Nu kommer (en god del af) den for første gang i oversættelse. Det er en fryd at se, på hvor kort plads, nærmest aforistisk, Bacon kan diagnosticere de forskellige misvisninger, som forhindrer mennesket i at bruge sanserne uhildet, hvad enten de består i dårlige vaner, ubegrundet respekt for autoriteter eller ønsketænkning. Man må have øjnene på stilke for at fatte bogens dansk, for filologen Niels Henningsen har lagt sin oversættelse meget tæt op ad den latinske original. Et kyndigt forord og mange noter hjælper over de værste hurdler.