0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ung i barske tider

Fin afrunding på syvbinds krønike om dansk ungdom i det 20. århundrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var mellemkrigstiden, der gjorde ’ungdom’ til en særlig kategori og målgruppe for sociologi, reklame og underholdningsindustri, men ungdommen blev ikke just officielt forgyldt.

Politikerne belønnede mest de unge med rollerne som kanonføde i historiens to blodigste krige, forbrugere og trækdyr – med hårdt arbejde, kulde på karlekamrene, puritansk kønsmoral og krav om kæft, trit & retning. Hertillands blev valgretsalderen først i fire tempi 1953-78 nedsat til 23, 21, 20 og endelig til 18 år.

Det er den barske, dramatiske, nøjsomme tid op til 50’erne, journalisten Jens-Emil Nielsen tegner i 7. og sidste bind af sin krønike om at være ung i Danmark i det 20. århundrede.

Begyndende velfærdsreformer
Bindets første halvdel handler om 30’ernes kriseår med tvangsauktioner, krak, massearbejdsløshed (i 1933 var 50 pct. af de 18-25-årige ledige og blev ufrivilligt bronzefarvede af at drive i solen), politisk polarisering og uro. Men det er også tiden for begyndende velfærdsreformer med ret til understøttelse, 8 timers arbejdsdag, ferie- og svangerskabslov, kvalitetsbyggeri, folkeoplysning – plus nye typer underholdning, fra trannede filmfolkekomedier til det vovede ’Cocktail’. Det hele er livligt med.

Bindets anden halvdel om 40’erne flakser sært i kronologien, så man hører om swingpjatter og modstandskamp, før man hører om tyskerpiger og østfront-frivillige, og så vi ser Klaus Rifbjerg som 1.g’er anno 1947, før vi kommer til besættelsestidens sport, mode, seksual- og populærkultur.

Dumme småfejl
I det hele taget overbetones den heroiske aktivisme, helt ud på omslaget, og der er dumme småfejl. DKP-formand Aksel Larsen sad ikke i Horserød og undslap ikke til Sverige, men overlevede i kz-lejren Sachsenhausen, og det var ikke »hele det danske politi«, tyskerne deporterede sydpå efter 19. september 43.

Jens-Emil Nielsen, der ellers har godt fat på kilderne, burde have spenderet en faghistorisk konsulent på sit projekt.

Men bortset fra det, fru kammerherreinde, så går det godt. Fremstillingen er velproportioneret og letløbende, og den socialhistoriske proces konkretiseres med gode case stories og via gennemgående vidner som Poul Henningsen (’mit kulturradikale idol’), Paul Hammerich, Tove Ditlevsen, Lise Nørgaard og Elsa Gress – med karakteristisk vægt på kvinderne.

Små uventede og muntre depoter
I diskrete biroller ses dels forfatterens mor, Anna Nielsen af årgang 1925, der bliver gift med en DSB-portør i Randers, dels det læseglade cykelbud Anker Jørgensen (f. 1922), der fra gardehusarerne i Næstved avancerer til den københavnske modstandsgruppe P6F – og senere til Statsministeriet.

Sådan er der indlagt små uventede og tit muntre depoter i den løbende fortælling, og der en vrimmel af velvalgte illustrationer at gå på opdagelse i – fra reportagefotos til avis- og ugebladsforsider, annoncer og plakater.

En fin afrunding på en fin serie. Uprætentiøs, men pædagogisk danmarkshistorie for nysgerrige sjæle af alle aldre og køn.