Det er en ordentlig basse, den irske skuespillerinde Tana French debuterer med. Kæmpetyk, kæmpespændende, styr på hele handlingen fra begyndelse til slut. Men med et par psykologiske huller i hele setuppet, som gav i alle tilfælde denne ellers solidt indfangede læser en irriterende sten i skoen hele vejen gennem skoven. Hovedpersonen er en ung irsk kriminalmand, Rob Ryan. Største birolle indehaves af hans kvindelige partner og hurtigt i forløbet allerbedste ven, Cassie Maddox. De har hver en hemmelighed. Men mens Cassies kommer ret sent i forløbet, ved vi fra starten, at Rob engang var Adam Ryan, en 12-årig dreng, som med dybe flænger på ryggen og træningsskoene fulde af blod, overlevede noget frygteligt, der skete i hans barndoms skov. En 12-årig pige findes myrdet på en offersten Hans bedste venner, en jævnaldrende dreng og pige, forsvandt den eftermiddag og er aldrig set siden. Adam kunne dengang intet huske om, hvad der skete, og den nogle og 30-årige Rob kan heller ikke. Hans erindringer begynder først, da han blev flyttet langt væk til en engelsk kostskole, hvor han fik en ny accent og skiftede fornavn. Alt før er i mørke. Men nu er han politimand i Irland. Fortidens hændelser bliver ikke klarere for ham, da en 12-årig pige findes myrdet på en offersten i udkanten af hans barndoms skov . Her knokler en gruppe unge arkæologer nu som gale med en nødudgravning før et motorvejsbyggeri. Ødelæggelsen af stedet med fortidsminder på grund af anlægget af motorvejen viser sig at være omstridt og måske økonomisk og politisk betændt. To spor kører sideløbende Ved et tilfælde bliver det Rob og Cassie, der tager sagen. Hun ved, som den eneste bortset fra hans forældre, hvem han var engang. Ingen andre gør, og det er måske ikke det, som er mest utroværdigt. Ej heller at Cassie holder kæft, selv om det godt nok er dybt uprofessionelt. Nej, det mærkelige er, at Rob tager sagen uden nogen særlig eftertanke. Han skal forestille at være så ’fortrængt’, at han ikke ser noget etisk problem i det, men den er ærlig talt meget svær at købe og bliver sværere og sværere, som handlingen skrider frem, og hans erindringer begynder at vågne. To spor kører sideløbende: mordet på den lille talentfulde balletspire og Robs angstfremkaldende opvågnen. Tana French er god til at beskrive miljøet i et lukket og ikke specielt velhavende forstadsmiljø. Forbløffende sikker i sine hurtige menneskeskitser Hun er også god til at opvikle pigens mere og mere mærkelige familie og til at formidle magtbalancer mellem kolleger i en drabsafdeling og mellem arkæologer. I det hele taget forbløffende sikker i sine hurtige menneskeskitser. Tit også morsom og skarp, på grænsen af det ondskabsfulde. Man flyver over siderne, farer gennem skoven, husker – hvis man er et forhenværende skovbarn – hvordan der er mellem træerne og i krattene. Lyden af det tørre løv. Som en verden i sig selv, urgammel. Der er så bare den dér irriterende sten i skoen, der gnaver i foden. Faktisk vokser stenen med tiden. Hvorfor kan jeg jo ikke røbe. Det ville være synd for dem, som har mod på denne på mange måder anbefalelsesværdige og særprægede spændingsroman.