På mandag er det 100 år siden, digteren og maleren Holger Drachmann (9. oktober 1846-14. januar 1908) døde. Den dag var Politiken nærmest fyldt med artikler om og tegninger af Drachmann. Svenskerne kaldte ham »den centrale Magt i Nordens Digtning«, mens den tyske presse fandt, at hans »Produktion var af Betydning ikke blot for et Lands Aandsliv, men for hele Verdenslitteraturen«. I sin samtid var han kendt som en forfatter, der ivrigt siksakkede mellem de politiske fløje. Men skønt han skrev næsten 60 bøger og en flittig strøm af artikler til landets dagblade, bl.a. Politiken, er det de færreste, der læser Drachmann i dag. Drachmann regnes for en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd, men kigger man ind hos et antikvariat i dag har hans værker i bogstaveligste forstand lavere værdi end andre af den tids forfattere. Christian Kaaber er antikvarboghandler hos Vangsgaards antikvariat, og her er det kun de få, dedikerede samlere, der viser interesse for Drachmanns værker: »I forhold til den enorme mængde af Drachmann-bøger der findes, er der meget, meget lille efterspørgsel på ham. Aldrig haft Drachmann på pensumlisten Både Herman Bang og Holger Drachmann levede i en tid, hvor forlagene excellerede i at lave flotte indbindinger. Bøger af Herman Bang koster det hvide ud af øjnene, men man kan få dem for en slik, når det er Holger Drachmann, der står udenpå«, fortæller Kaaber. Ifølge lektor, og dr.phil. Johnny Kondrup er Drachmann heller ikke i høj kurs på universitetet. Kondrup underviser danskstuderende i litteraturhistorie på Københavns Universitet, men han har aldrig haft Drachmann på pensumlisten. » Når jeg underviser i litteraturhistorie på grunduddannelsen, underviser jeg selvfølgelig i Brandes, J. P. Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan – men lige præcis Drachmann er gledet ud. Det hænger nok sammen med, at evnen til at værdsætte hans store indsats også er ved at være forsvundet«, fortæller Kondrup. Ifølge Kondrup var Drachmanns væsentligste betydning, at han revolutionerede lyrikken. »I perioden fra midten af 1870’erne op i 80’erne fornyede Drachmann det lyriske formsprog på en måde, som ikke var set siden Oehlenschläger. I den periode skrev han sine bedste digtsamlinger, der begyndte med ’Sange ved havet’ fra 1877.
Han forblev ikke naturalist ret længe Han opløste det stive jambetrav, som havde domineret dansk lyrik siden 1800, og skabte et uregelmæssigt, bølgende, svævende, vuggende metrum. Det svarer eminent godt til de stemninger, som hans lyrik beskriver: forelskelsen, sværmeriet, drømmen, længslen«, fortæller Kondrup. Også Drachmanns skiftende holdninger til Det Moderne Gennembrud påkaldte sig opmærksomhed: »Han begyndte som en begejstret soldat i Georg Brandes’ naturalistiske gennembrud, og hans første digte fra 1872 var tilegnet Georg Brandes. Men han forblev ikke naturalist ret længe. Allerede i 1877 svingede han mod højre og brød ud af naturalismen. Senere svingede han til venstre, så til højre og til venstre igen«, fortæller Kondrup. Men i dag er de fleste mennesker, ifølge Kondrup, ligeglade med, om en forfatter var brandesianer eller højrevendt, og derfor er vi nu bedre i stand til at vurdere Drachmann som kunstner, end samtiden var. En veldrejet bagatel med eventyrmotiver Mange af Drachmanns værker er gået i glemmebogen. Ifølge Kondrup er det melodramaerne og eventyrkomedierne, som Drachmann skrev på sine gamle dage, der har overskygget hans virke som lyriker. »Det var først og fremmest eventyrkomedien ’Der var engang’, som kom i 1885, og som også rummer midsommervisen ’Vi elsker vort land’. I virkeligheden er det bare en veldrejet bagatel med eventyrmotiver, men komedien er det næstmest opførte stykke på Det Kgl. Teater nogensinde«, fortæller Kondrup. Lars Peter Rømhild, tidligere lektor på Københavns Universitet, stod i 2000 bag udgivelsen af Drachmanns roman ’Forskrevet’ fra 1890. Han er enig i den vurdering: »Hans skuespil har ikke en chance. Jeg synes meget godt om dem, men til teaterscenen i år 2008 dur de ikke«. Der er stadig liv i Drachmann Sidste år skrev Rømhild bogen ’Læseglæder’ med undertitlen ’100 bedste romaner og fortællinger’. Der blev ikke plads til Drachmann i hans samling. »Hvis store lyrikere skulle med, så var Drachmann også kommet med. Jeg synes stadig, hans romaner er meget læseværdige. Men der er kun kommet 15 danske titler med«, forklarer Rømhild.I Skagen er der stadig liv i Drachmann. Hans hjem er i dag en åben kunstnerbolig, og på Grenen passerer titusind mennesker hver dag hans grav. »Man falder bogstaveligt talt over ham mange steder i byen, men derfor er det jo ikke alle, der finder ud af, hvem han er«, fortæller bibliotekar Hans Nielsen fra Drachmanns Hus. I forfatterens gamle hus blev der sidste år arrangeret 55 aftener om Drachmann, og hver gang var arrangementerne udsolgt.