Ikke så såre har man stillet Kirsten Hammanns samfundssatiriske dagligstuedrama ’En dråbe i havet’ tilbage på hylden, før en af hendes samtidige forfatterkollegaer ligger på natbordet og truer med en ny portion dårlig samvittighed:
Solvej Balle (f. 1962), frygtet og forgudet på grund af sin særligt højloftede, men sparsomme prosa, blander sig omsider i værdidebatten med erindringsessayet ’Frydendal’. Og Solvej Balle har været savnet.





