Verden er fuld af speedsnakkende ungdomsbøger, hvor sårede sjæle med overfrisk stemmeføring forsøger at finde en vej i kærlighedens labyrint. På det marked er Nils Schou en stjerne med titler som ’Fucking forelsket’ og ’Cool Love’. Hans dialoger er blandt de rappeste, og normalt lægger han ikke fingrene imellem. Med ’Piger på hjernen’ overgår han sig selv. Efter 184 siders verbale spredehagl, opsummerer drengen Bommer hele situationen med en bemærkning, som desværre ikke kan gengives her. Det er imod reglerne. Regler spiller den store rolle i en fortælling om en dreng i 2. g, der bliver dumpet af sin kæreste. Amanda er en cool pige. I det hele taget taler alle de medvirkende overdrevent cool i Nils Schous verden. Både drengene og pigerne. Men Amanda er så cool, at hun overtaler Bommer til at gøre det forbi. Det er bedre for hans rygte på skolen. Og de næste cirka 175 sider bruger drengen så på at opstille lister og regler for den adfærd, der knytter sig til kærligheden. Især når den er forbi eller på standby. Alle dumpede mennesker havner på »lossepladsen«, hvor de kan udveksle erfaringer om deres dårlige oplevelser. Her tilbringer Bommer en del tid, ligesom han om natten sidder og forsøger at tænke sig frem til et mønster for dreng-pige-relationerne. Han er inde over både Kierkegaard og Heisenberg. Hele plottet strækker sig over en god uge, men det er også rigeligt til at udstille misforholdet imellem hjerne og hjerte. Og hvad nytter alle de kloge tanker, når der er kø ved kassen i Netto, og man står lige bag ved en sur tøs med grøn strikhue? Nils Schou har skrevet en elegant og tilsyneladende letbenet historie om tidlig amour. Sproget funkler af medvideri. Af grin og gråd. Fint indfanger han en rapkæftet dialog, som skal dække over sårbarheden og frygten for at blive dumpet. Som sagt: Indtil sidste linje er dette blot en god ungdomsbog. Nu er det en rigtig god ungdomsbog.