"Der’r ingen bånd der binder mig", synger den lille dreng med tyrolerhat og knapøjne, men vi ved alle, hvem der styrer ham, for han er blandt de faste leverandører af musikalske hilsener »fra alle os til alle jer« – det sikreste julehit på tv-kanaler over hele verden. I rampelyset leger dukken, men dukkeføreren i mørket har magten. Og i mange år spillede manden bag Pinocchio selv begge roller: Som verdens største legebarn smittede Walt Disney slægtled efter slægtled af alverdens børn med højt humør, stærke følelser og en urokkelig barnetro på, at ’det gode’ skal sejre. Men ikke uden hjælp: en hærskare af animatorer, farvelæggere, fotografer, komponister, skuespillere, sekretærer, bogholdere og reklamefolk – som legebarnet i spidsen for koncernen holdt i stram snor.
Autoritativ biografi
Var Disney selv legebarn eller lommediktator? Var han en Peter Pan, drengen der aldrig ville være voksen? Eller en Kaptajn Klo, vrangbilledet af den samme dreng, der fik sin vilje – og derfor endte som en snerrende og flæbende gammel tyran med en latterlig lapset sort moustache?
Både-og, lyder den korte version af svaret.
Lidt længere forklares det i den hidtil mest autoritative biografi om ’Walt Disney – den amerikanske fantasis sejr’, som titlen på Neal Gablers bog lyder: Med sine mere end 800 sider viser værket, at endnu i 40-året for Disneys død kan der fortælles nyt om manden. Avisdrengen og hans bror Nyt er det ikke, men dokumentfast, selv om det ligner en myte, ja, en kliché, at manden begyndte som avisdreng og kun langsomt blev millionær. Walt Elias Disney blev født i Chicago 5. december 1901, næstyngst af fem børn, men før han nåede skolealderen, var familien flyttet på landet i nærheden af flækken Marceline i Missouri.
