Nuruddin Farah er, som sin hovedperson, veluddannet, engelsktalende og vestlig i sin fremtoning.
Såvel forfatter som romanfigur har boet uden for Somalia i mange år og har hverken lod eller del i hjemlandets blodige borgerkrig. Tror de. »Men man lærer hurtigt, at ingen kan være tilskuer i en borgerkrig. Nogen vil involvere en i det øjeblik, man sætter foden på Somalias støvede jord. Måske ser man, som Jeebleh i min roman, en gruppe kat-tyggende teenagere skyde til måls efter en tiårig for sjov. Og så spørger man sig selv, hvem de er, hvorfor de dræber børn, og hvad man kan gøre ved det. Og allerede da er man en del af konflikten«, siger Farah fra sofahjørnet hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København. Han spiser af de melonstykker, der er sat frem på bordet, mens han taler om sit engagement i Somalias fremtid. For han har også ladet sig involvere i kampen om magten i den opløste stat. Ikke med våben i hånd, men som selvbestaltet forhandler mellem nogle af de grupper, der i flere år har kæmpet om magten i landet. »I 2006 forsøgte jeg at få en fredsaftale i stand mellem Sammenslutningen af Islamiske Domstole (ICU) og The Transitional Federal Government (TFG). Jeg rejste mellem Baidoa (parlamentsbyen, red.) og Mogadishu for at se, om der var nogen måde at få de to grupper til at arbejde sammen på«. Det hele brød sammenDu gik ind i somalisk politik? »Ja, i en periode. Og jeg tror, jeg var ved at få de to parter til at forstå hinanden, det var i al fald, hvad de fortalte mig. Jeg vendte kortvarigt tilbage til Cape Town, hvor jeg bor, og da jeg kom til Somalia igen lige før jul i 2006, gik etiopierne ind, og det hele brød sammen«.
»Senere forhandlede de moderate islamister og TFG, sådan som jeg havde foreslået – efter to år, 20-25.000 menneskers død og forjagelsen af en halv million«. Kort efter dette interview overtog islamistiske oprørere (al-Shabah-militsen) dog magten i Somalia, og regeringen er reelt flygtet til nabolandet Djibouti. Romanen ’Forbindelser’ foregår før alt dette, nemlig kort efter at amerikanerne forlod Somalia, og berører mere eller mindre de samme hændelser som Mark Bowdens bog – og Ridley Scotts filmatisering af den – ’Black Hawk Down’. »Efter at amerikanerne trak sig ud, fortsatte Somalia med at være isoleret fra resten af verden, og klanlederne kørte showet. I 2001-2003 var der 26 af dem«. En af disse krigsherrer er i romanen Jeeblehs fosterbror. Og uden at røbe for meget får Jeebleh den hævn, han kommer til at ønske i Somalia. Tilsyneladende ender bogen lykkeligt. Så væbnet hævn er i orden? »Det er netop en tilsyneladende lykkelig slutning. Han er i live. Men noget i ham er dødt, han bærer en skadet sjæl med sig«. Dømt til døden for satire Ytringsfriheden har som så meget andet trange kår i Somalia, og i mange år havde Nuruddin Farah en dødsdom hængende over hovedet, ligesom sin gode ven Salman Rushdie. »Min første roman på somali blev bragt i en avis, et kapitel om ugen, men min føljeton blev stoppet, og jeg blev truet med fængsel, fordi den var satirisk og kritisk. Jeg forlod landet og udgav romanen på engelsk (’The naked needle’, red)«.
