0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvor går grænsen?

Bent Haller fortæller i korteste form om svig, svigt og barndommens ubodelige ensomhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lars Vegas Nielsens illustrationer er dunkle som Bent Hallers korte tekster

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Engang sagde man, at der var ét urørt tabu tilbage i dansk børnelitteratur: kannibalisme.

Det brød Bent Haller med novellen om moderkærlighed ’Lidt har også ret’ (1998), og nu berører han igen-igen grænserne i samlingen af kortprosa, der passende hedder ’Grænsebørn’.

Hegnspæle flyttes mange steder i bogen, men allerubærligst i historien ’Fornemmelse’, der fortæller om en pige, som ligger i sin seng og venter på at blive misbrugt. De er allerede begyndt at drikke inde i stuen og se »de ækle film«. Pigen har åbnet vinduet, så kulden kan komme ind.

Hun tager alt sit tøj på – flyverdragt, dynejakke og støvler – inden hun kravler ned under dynen. Og ’Lidt efter nåede kulden frem’. Læseren fryser med.
Der fortælles om grænseløs ensomhed og misforståelser

’Grænsebørn’ består af 43 meget korte tekster, der står som hugget ned i siden i mørke blokke af ord. Her er linjeskift absolut upassende. Som oftest er det små situationer eller refleksioner, som sår et frø og fremkalder billeder. Der fortælles om grænseløs ensomhed, misforståelser, beregning, svig, svigt og en enkelt rød tomat.

Det er vel samlingens mest livsbekræftende øjeblik, da morfar byder på en solmoden tomat i kolonihavehuset. Morfar er godt nok dement. Men ikke over for tomater.

I substans ligner ’Grænsebørn’ sin forgænger ’Det roterende barnekammer’ (2005), der er en turbulent samling korte historier fra samme gryde. Hvis den fokuserede mest på alle børns ensomhed og voksenkontaktens umulighed, så danser denne nye rundt om øjeblikket, hvor alt bliver ændret.

Bogen er for større børn
Der er både mord og andre drengestreger. Ulykker og sygdom. Og så er der afdæmpede billeder af en butikstyv in spe, der gør sine første, psykologiske iagttagelser over et kålhoved. En dreng modtager hade-sms’er. Hvad gør han? Han begraver den skide mobil omme i baghaven!

Det er ikke Bent Hallers ærinde at mane til modstand eller angive en genvej til voksendommen. Han vælger omhyggeligt det blødeste punkt. Han snitter i det, og det er ikke håbet, som dukker frem.

’Grænsebørn’ er for større børn, som har gennemskuet livets show, men som alli