Hirsutisme kalder lægen det, en påfaldende totalbehåring på den lille pige, hvis fødsel koster hendes mor livet en decemberdag i 1912.

Denne gyldne luv af ganske fine hår over det hele, selv i ansigtet, gør den nyfødte Eva til den undtagelse, der fremkalder det typiske i omgivelserne, på godt og ondt. Pels og manke giver romanen titel. Efter otte års pause altså en mærkelig roman om en sjældenhed af en kvinde. Atter mindes man om den overfladiske og utvivlsomt tilfældig analogi mellem norske Fosnes Hansen og danske Peter Høeg, der efter ti års tavshed vendte tilbage med ’Den stille pige’.