Hvorfor valgte I Ferhat som hovedperson og ikke Hizir, som stak Curra ned?
»Fordi vi vidste, at Ferhats historie i højere grad var en historie om sociale problemer og dårlig social arv. Problemerne med Ferhat startede allerede, da han var otte år, mens Hizirs problemer først startede, da han nærmere sig teenagealderen. Hizir er i stedet blevet historiens vigtigste biperson«.
Hvorfor er historien om Ferhat interessant?
»Fordi Ferhats historie er generel for mange boligområder, som har sociale problemer. Ferhat mistrivedes i hjemmet og var fuldstændig grænseløs i en meget tidlig alder. Begge fætre var under 18 år og havde et omfattende kriminalregister bag sig, da mordet skete. Vi ville fortælle historien om de to drenges liv og om baggrunden for, at det kunne komme så vidt«.
I skriver, at Ferhat og hans familie har levet i et ’parallelsamfund’ i Danmark. Hvordan vil du beskrive det samfund? »Mennesker, som lever i et parallelsamfund, føler ikke en tilknytning til samfundet. De har sjældent en kontaktflade til mennesker, som er mere ressourcestærke, end de selv er. I stedet knytter de sig til det boligområde, de bor i. Det er en farlig udvikling, for det bliver let en glidebane, hvor man bliver ligeglad og begår kriminalitet, fordi man føler sig marginaliseret og ikke har en forståelse for samfundets strukturer, love og regler. Ferhat repræsenterer den udvikling«. Hvorfor har I valgt at sætte spørgsmålstegn ved de domme, der er faldet i sagen? »Bogen sætter ikke spørgsmålstegn ved de domme, der er faldet. Men de personer, der læser bogen, vil måske sætte spørgsmålstegn ved dem, alt efter hvilke holdninger og meninger de har i forvejen. Det var vores målsætning. Vi fremlægger fakta og drengenes fortælling. Derefter er det op til læseren at tage stilling«. Hvilke overvejelser har du selv gjort dig om dommene?
