Kunsten er der ikke for som et spejl at registrere alle Historiens op- og nedture, variationer og evindelige gentagelser«, forklarer den tjekkiske forfatter Milan Kundera i ’The Curtain’ og fortsætter:
»Kunsten er ikke et landsbyorkester, der pligtskyldigt trasker af sted i hælene på Historien. Den er der for at skabe sin egen historie. Hvad der til syvende og sidst vil blive tilbage af Europa er ikke dens histories repetitioner, som ikke i sig selv repræsenterer en værdi. Det eneste, som har en chance for at vare ved, er dens kunsts historie«. Helt central i den senere del af denne kunsts historie er romanen. Milan Kunderas store essay om romanen er en udsøgt fornøjelse. Hans beskrivelse af romanen som »en stor anti-lyrisk poesi« er ekstremt tankevækkende læsning for enhver, der tror på, at romanen som kunst form kan og skal meget mere end at underholde i metermål eller løbe i hælene på debatten og de aktuelle begivenheder. Kunderas essay i syv dele udkom oprindelig i 2005 som ’Le Rideau’ på den sene Kunderas adopterede modersmål fransk.
