Silvio Berlusconi er tilsyneladende på vej til at blive Italiens regeringschef for tredje gang og måske ved at bringe sig selv i stilling til at afløse præsident Giorgio Napolitano som Italiens statsoverhoved, når Napolitanos embedsperiode udløber i 2013. Tanken om Berlusconi som premierminister og måske senere præsident i et stort EU-land vækker undren, hvis ikke ligefrem ængstelse og væmmelse i udlandet. Selv de udenlandske politikere og iagttagere, som ud fra en skematisk betragtning burde have mere tilfælles med Berlusconi end med hans modstandere på centrum-venstre-fløjen, tager afstand fra forretningsmanden, som bruger sin magt over medierne til at fremme sin politiske karriere og anvender sin politiske magt til at fremme sine forretningsinteresser og til at beskytte sig selv mod retsforfølgelse for korruption, økonomisk kriminalitet m.m. Fra fascismens fald til vore dage Berlusconis sammenblanding af sine private og offentlige roller står i skærende kontrast til den almindelige moderne europæiske opfattelse af de demokratiske spilleregler. Dertil kommer hans ofte vulgære offentlige optræden, som gang på gang har henvist Italien til en klovnerolle i internationale sammenhænge. Omkring halvdelenaf de italienske vælgere er mere eller mindre enige i udlandets syn på Berlusconi, men den anden halvdel er parat til endnu en gang at lade ham lede deres land. Hvordan i alverden kan det være? Hvad tænker de dog på? Hvad er det for en kultur, der kan få folk til at beundre Berlusconi eller i det mindste betragte ham som en egnet leder? Det er nogle af de spørgsmål, som Gert Sørensen, der er dr.phil. og lektor i italiensk kultur og historie ved Københavns Universitet, søger at besvare i sin seneste bog, om end han formulerer dem mere videnskabeligt end som så. Sørensen giver ingen enkle svar, men fører læseren på en spændende rejse gennem det italienske politiske systems og den italienske massekulturs historie fra fascismens fald til vore dage. Bogen begynder med en analyse af den ’første republik’ fra 1946 til de store korruptionsskandaler, som sammen med den kolde krigs ophør og den kommunistiske trussels forsvinden bragte det gamle politiske system til fald. Derefter følger et langt kapitel om den ’antropologiske revolution’, der med massemedierne – først og fremmest tv – som drivkraft skabte de kulturelle og mentale forudsætninger for, at en person som Berlusconi kunne komme til magten. De klassiske ideologier og deres politiske tænkning og sprog viger for et sansernes og forbrugerismens herredømme.
Berlusconis undergravning af demokratiet Bogens centrale del hedder ’Berluscolandia’ og indeholder dels en biografi af erhvervsmanden og politikeren Berlusconi og dels en mere filosofisk analyse af hans selvfremstilling og øvrige virkemidler, som giver ham visse lighedstræk med fyrstetyper som f.eks. Medicierne, for hvem offentlige og private interesser var én og samme ting, og hvis skrupelløse politiske herredømme havde købmandsfornuften som sit ideologiske fundament. Bogens tredje og sidste del har den sigende titel ’Et skrøbeligt demokrati’. Her beskæftiger Sørensen sig med den til tider dramatiske italienske forfatningsdebat i almindelighed og i særdeleshed med, hvordan Berlusconis og hans forbundsfællers politiske praksis undergraver demokratiet. Andre interessante kapitler handler om korruptionen som økonomisk-politisk system og om, hvordan den moderne sekulære pluralistiske tænkemåde udfordres af mere eller mindre religiøse konservative tænkeres korstog mod ’relativismen’. Bogen indeholder også en nyttig oversigt over Berlusconis forretningsinteresser, over de væsentligste retssager mod Berlusconi og hans nærmeste medarbejdere, samt en kronologisk oversigt over det første år af Berlusconis anden regeringsperiode, april 2001-2002. Oversigten er skrevet af den italienske journalist Giulio Castelli, der selv er forfatter til bogen ’Il Leviatano negligente’, der handler om ineffektivitet som en kilde til magt. Berlusconi og den moderne fyrste er langtfra nogen letlæst bog, men man bliver klogere af at læse den, og ikke bare på Berlusconi og Italien.