Tænk engang, hvis Carsten Jensens frækhed og fortælle- drive fra sømandsromanen ’Vi, de druknede’ var blevet sluppet løs på et nutidigt romanstof. Litteraten og litteraturkritikeren John Chr. Jørgensen lyser helt op. Bare ved tanken.
Dengang var tingene anderledes
Og hvad nu, hvis Klaus Rifbjerg ikke blev opfattet som en original, fordi han stadig – 75 år gammel – er en af de forholdsvis få forfattere, der orker og ønsker at blande sig i den offentlige debat og stadig er i stand til at få folk op af stolene.
Og tænk engang, hvis det nu var sådan, at en debat om litteratur fortsat var i stand til at flå et middagsselskab midt over, fordi den ene halvdel af selskabet elskede Suzanne Brøgger, mens den anden mildt sagt var imod?
Og sæt nu, man som lærer på universitetet kunne forudsætte, at der var visse bøger, de fleste af dem havde læst, i stedet for at elevernes fælles referenceramme var de nyeste film.
Ja, tænk engang. Og det gør han, John Chr. Jørgensen. Men fra på næste mandag vil han formentlig holde tankerne for sig selv, for på det tidspunkt holder han op. Helt op.
Befrielse at slippe for halvdårlige bøger 15. januar – på sin 63-års fødselsdag – holder han sin afskedsforelæsning som lektor i litteratur ved Københavns Universitet, og fra det netop overståede årsskifte er han efter mere end ti års arbejde stoppet som kritiker ved Ekstra Bladet. »Det bliver en befrielse af slippe for at læse halvdårlige bøger. Selv om man som anmelder sorterer i det, man vælger at anmelde, er der også bøger, som skal anmeldes, selv om man allerede fra side 1 kan se, at det er en halvdårlig bog, og alligevel må man som anmelder læse den færdig. Fremover vil jeg stoppe på side 1«, siger John Christian Jørgensen. Men tag endelig ikke fejl. Han stopper ikke på universitetet, fordi han er træt af de studerende, og det totale stop som kritiker skyldes ikke, at han har mistet troen på hverken litteraturen eller kritikken. Slut med deadline Årsagen er den simple, at han har fået nok af deadlines. Andres deadlines. Efter at have haft mere end to fuldtidsjob samtidig, vil han nyde ikke at beskæftige sig med andet end det, han selv beslutter. »Jeg vil skrive hver dag, men jeg vil have lov til at beskæftige mig med alle de sære og skæve ideer, som jeg gennem årene har måttet lægge til side, fordi der ikke var tid. Da jeg begyndte på universitetet, skrev jeg i de første år ting ned i en idebog, men det måtte jeg holde op med, fordi det var så frustrerende aldrig at kunne gøre noget ved ideerne«, siger John Chr. Jørgensen. Han holder op som dagbladskritiker og underviser efter cirka 35 år, og når man spørger ham, hvordan litteraturen og kritikken har udviklet sig i den periode, synes han, der er sket store forandringer. På snart sagt alle fronter. Til det gode og til det dårlige. »På mange områder er der sket en professionalisering. Litteraturen er i aviserne samlet på bestemte dage eller i særlige tillæg, og det gør litteraturen til en slags nichestof. I forhold til mange andre kulturområder dækkes litteraturen stadig pænt i medierne, men tidligere blev det mere læst, fordi det var en del af den daglige debat«.
