Bjørn Lomborg har skrevet en debatbog ’Køl af’ om den globale klimatrussel, hvor hovedtesen er, at klimaforandringen er reel nok.
Væk er Lomborgs tidligere skepsis over for beviserne om en menneskeskabt opvarmning af kloden og hans anbefaling af Henrik Svensmarks såkaldte solpletteorier. Men problemet er stærkt overdrevet af fanatiske forskere, politikere og miljøfolk. En stigning i temperaturen på 2,6 grader celsius og en stigning i havenes vandstand på 29 cm i dette århundrede er ikke noget problem sammenlignet med så mange andre. Hvis man vil afvende den globale opvarmning, kommer det til at koste uhyrlige summer, virkningen vil være højst tvivlsom, og der er ingen politisk vilje til at ofre noget. Kyoto er værre end ingenting. Brug hellere pengene på at bekæmpe sygdom og sult i den fattige verden. Vi har ikke råd til både at være gode mod de fattige og mod klimaet! Dog kan det være fornuftigt, mener Lomborg, at bruge flere penge på forskning og udvikling af relevant teknologi for senere – når det er blevet billigere – måske at gøre noget aktivt ved klimaforandringen. ’Køl af’ har allerede fået sin hyldest af konservative anmeldere, men blandt fagfolk tegner dens skæbne sig lige så hård som den medfart, Lomborgs tidligere bog, ’Verdens sande tilstand’, fik for seks år siden. Det kan gå helt galt Den menneskelige civilisation, som er cirka 10.000 år gammel, har hvilet på et fundament af et stabilt klima. Temperaturerne har varieret meget, men aldrig mere end én celsiusgrad op og én celsiusgrad ned. Nu forudser klimatologerne, at dette udsvingsbælte vil blive sprængt i dette århundrede. Selv de mest optimistiske taler om to grader, hvis vi gør alt det rigtige nu. Begyndelsen af det 21. århundrede har været dramatisk. Hvor udledningen af klimagasser årligt steg med én procent i 1990’erne, er den siden 2000 steget med tre procent om året. Samtidig viser en række studier, at vi hurtigt kan nærme os en række ’tipping points’, hvor det kan gå helt galt. Verdenshavenes evne til at absorbere CO{-2} er forringet af klimaforandringerne. Amazonas afgiver ikke kun store mængder af CO{-2} på grund af afskovning, men de stigende temperaturer fører af sig selv til større udledninger.
