0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hør poesioplæsning på 97 sprog

Tag med til modersmålspoesi, hvor Nørrebros andre stemmer kommer til orde gennem litteraturen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er tirsdag 17. november.

En grå og fugtig dag, de fleste borgere har brugt på at lade deres stemme høre gennem et kryds på et par sedler i en stemmeboks. Men i et lille kulturhus på Griffenfeldsgade på Nørrebro i København har man valgt at bruge stemmen på en anden måde.

Her er der inviteret til InterkulturelModersmålPoesi, altså poesi læst op på modersmålet, det være sig farsi som kinesisk, finsk eller dansk.

Kulturhuset kalder sig Det Poetiske Bureau. Det står med store bogstaver på et banner i vinduet ud mod gaden. Inden for døren fører en trappe op til cafeen, et lyst højloftet lokale med sporadiske sofaer, lænestole og borde i skøn stilistisk forvirring.

En lille forpjusket grå hund er bundet til en barstol og står og ser forventningsfuld ned ad trappen, da døren går op. Men det var tydeligvis ikke Politikens udsendte, den ventede på, for den grynter utilfreds og lægger sig ned med et suk.

Lyden af et digt
Det viser sig, at hunden venter på den samme som jeg, Ole Lillelund, som er aftenens vært. Men arrangementet begyndte nede på Blågårds Bibliotek, og der er det stadig. Først halvanden time senere begynder der for alvor at ske noget i ’Bureauet’.

Lokalet fyldes med folk af forskellig herkomst. Den lille grå hund, som hedder Tilde, lægger sig tilfreds ved fødderne af en høj mand i tresserne. Hunden bliver også kaldt Ole Lillehund, og manden er dens ejer.

»Fordi man får et nyt land, kan man ikke bare skide på sit modersmål«, forklarer Ole Lillelund som en af bevæggrundene for aftenens arrangement.

Han byder velkommen, og en mand med orange tørklæde og kondisko med matchende striber åbner ballet. Det er Niels Hav, og han har det til fælles med de øvrige gæster, at han skriver digte.

Gertrude Kiel

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce