Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kontroversiel. Erik Haaests bog ’Hipofolk’ er den første om en gruppe mennesker, som ingen ellers har villet røre ved med en ildtang. »Jeg kommer aldrig til at lave noget, der er in på bjerget« siger den kontroversielle forfatter. Det store billede, der også er afbildet på forsiden af hans bog, er taget 7. maj 1945, i befrielsesdagene.  Foto: Lars Skaaning/Villy Olsen

Kontroversiel. Erik Haaests bog ’Hipofolk’ er den første om en gruppe mennesker, som ingen ellers har villet røre ved med en ildtang. »Jeg kommer aldrig til at lave noget, der er in på bjerget« siger den kontroversielle forfatter. Det store billede, der også er afbildet på forsiden af hans bog, er taget 7. maj 1945, i befrielsesdagene. Foto: Lars Skaaning/Villy Olsen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Haaest fortæller, bliver der stille

Journalisten og forfatteren Erik Haaest har aldrig været en del af det gode selskab. Det samme gælder de emner, han skriver om. Det er altid tabernes betændte historie, han fokuserer på. I 1970’erne var det de danske frivillige på Østfronten. I sin nye bog skriver han om de forhadte hipofolk, der var håndlangere for tyskerne i Danmark.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Uden at det er noget, man taler om, inddeler medierne groft sagt verden i to grupper.

Mennesker, som de fleste kender. Dem skriver medierne altid om.

Den anden gruppe er dem, som de færreste kender. Dem skriver medierne aldrig om.

Det er stort set alle os andre.

Og så findes der en tredje gruppe. Den er lille, og den er alt andet end eksklusiv. Det er gruppen med dem, alle kender eller har hørt om. Og som medierne alligevel ikke skriver om.

Gæt selv, hvilken gruppe Erik Haaest tilhører.

Haaest.

Vi har alle hørt navnet. Der ringer en klokke et eller andet sted, ikke sandt?

»Jeg ved godt, hvad folk tænker. Var der ikke noget med ham og noget nazi? Derfor starter jeg også alle mine foredrag – om det så handler om Anden Verdenskrig eller digteren P. Sørensen-Fugholm – med at fortælle om dengang, jeg som ung mand var officer i Tyskland«.

»Så kan du høre en knappenål falde, selv om der er gulvtæppe på. Man kan næsten høre folk sige: ’Nu indrømmer han det sgu’. Ja, siger jeg så, det var i 1957-58 i den danske kommando i Itzehoe. Det har sjældent noget med emnet at gøre, men på det tidspunkt har jeg fanget tilhørerne«, siger Erik Haaest.

Han var fem år gammel, da Anden Verdenskrig begyndte.

Det gode selskab
Vi sidder hjemme i hans lille rækkehus-lejlighed i Oure lidt uden for Svendborg. Mens ’Eviva Espana’ hopper muntert ud af musikanlægget, melder kukuret, at klokken slår hel. Fra sit lille hul peger kuk-kuk-fuglen direkte over på det traditionelle billede af en Skagensfisker.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden