Nick Hornby er verdensmester i at skrive letflydende, vittige bøger om hvide mænds problemer med at blive voksne.
Mænd, der ikke kan undvære parforhold og kærlighed, men ikke kunne finde på at gå på kompromis med pladesamlingen eller fodboldholdet af den grund. Har man ondt i maskuliniteten, er det bare med at gribe fat i den håndfuld charmerende romaner, som har gjort Hornby hovedrig, ’High Fidelity’ og ’Fever Pitch’ f.eks. De vrimler med mænd, der er forklædt som voksne. For en forfatter, der er så fantastisk god til at beskrive moderne mænds indre teenager, skulle man tro, at det var en smal sag at skrive sin første egentlige roman, hvori jegfortælleren er en teenagedreng, men det er det ikke. Hornbys nye roman, der ifølge hans engelske forlag »åbner et helt ny marked«, mangler nemlig den indlysende ’jeg har en pik og jeg elsker elektriske guitarer’-troværdighed, som forgængerne i det hornbyske hitkatalog er så fulde af. 16-årige Sam er skater, det vil sige vild med at løbe på skateboard. Hans mor fik ham, da hun kun var 16, og Sam har aldrig været i tvivl om, at hans ankomst til verden var mere end en klods om benet for hans unge moder. Alligevel havner han i præcis den samme situation, efter endelig at have fået hul igennem til kønslivet sammen med den smukke Alicia. Det er hole in one, Sam og Alicia skal have barn. Det er noget lort, synes Sam, men Alicia insisterer. Verdensbillede til jorden ’Slam’ er båret af Sams indre monolog, så alt står og falder med hans fortællerstemme, og her er det, at denne anmelder må kaste håndklædet i ringen. Selv om Sam er udstyret med jargonen fra skaternes verden, og Hornby anstrenger sig for at ramme en førvoksen stemme, forbliver han utroværdig, et resultat af en i bund og grund voksen mandlig forfatters bugtaleri.
