Tillad mig på falderebet at slå et slag for bogstavet Q. Q - alfabetets sorte får, som sidder så klemt mellem storskrydende halvfætre og tvinger selv en verdensmester som Halfdan Rasmussen i defensiven: »Q er et bogstav i alfabetet./ Man bruger det/ sjældent/ men her/ kan du se det!«. Et stykke med tørret qeeraq? Jo tak, men der skal altså mere end stærke mænd og jonglerende søløver til for alvor at tale Q'ets sag, og først ved mødet med det grønlandske skriftsprog indser man til fulde det lille spirreviptegns blodigt oversete kvaliteter. I dansk-grønlandsk ordbog optager Q en sølle kvart spalte (fra 'quickstep' til 'quiz'), mens grønlandsk-dansk ordbog afsætter ikke mindre end 52 fulde spalter for at nå den lange vej fra 'qaa!' (kom så i gang!) til 'quup aqqutaa' (urinrør). Eller hvad med en qajaq-tur fra Qaqortoq i syd til Qaanaaq i nord? Et stykke med tørret qeeraq? Et vovet stævnemøde med gavtyvetrillingerne Qillaq, Qaqutsiaq og Qulutannguaq? De store dybsindigheders dag Højsommeren har for længst overtaget butikken, ungerne er krøbet ud af anorakken, og Myggedalens tøser har fundet løbehjul og rulleskøjter frem. På udsigtsbænken over Kolonihavnen kommenterer en flok filosofiske ølhunde verdenssituation, som den passerer forbi på den stejle, røde trappe. »Halløj, halløj, er du helt alene i verden?«, råber et leddeløst stankelben med tjavset gedebukkeskæg og tilføjer i samme åndedrag en indsigtsfuld eksistentiel pointe: »Halløj, halløj, det er kun noget du tror!«. Han smiler tandløst og rækker en buttet Royal Classic frem til kammeratlig hilsen. Hele rosset griner, så det giver genlyd i Blok Q. Jeg kvitterer for terapitimen med et akavet vink og haster nedad mod det solskummende ocean. 'Bekæmp oligarki', står der med postkasserød formskrift på smeltevandsakvædukten. Det er de store dybsindigheders dag. Et stort, måbende Q Der er højvande kl. 6.03 og igen kl. 18.36, og allerede ved frokosttid skimter man konturen af en mølædt nymåne hejst op over Hjortetakkens trepuklede profil. Et skib fyldt med forventningsfulde turister mandsopdækker en pukkelhval ud for Nuuk Jagtklub, og langt inde på land kan man høre de anerkendende hvin, hver gang det enorme pattedyr slår med halen og opfører sin utrættelige vandpantomime. Mere terapi. Blege danske bibliotekarer møder uudgrundelig oceanisk tomhed - 30 ton spæk bygger bro mellem bogreolen og det dragende, polymorfe dyb. Ja, ja. Her står man midt i mælkebøtterne og føler sig lille og næsten lykkelig. Solen kærtegner landskabet med sin livsbekræftende feber, august måneds vitaminer pirker dybt i græstot og alfabet. Man ankom til Oasen 212 med skrivekrampe og hverdagsforstoppelse, kæmpede i ugevis med hjemve og søvnløse nætter. Til sidst gabte man akrobatisk over hvaler, fjeldtoppe og flyfrisk letmælk. Man ankom tøvende og formørket. Gik ud som et lys til slut. Et stort, måbende Q.