En fugl har skidt Hans Egede i øjet, og ude bag Jerndumpen har Nuuks sidste romantiker med småsten tegnet et hjerte i det våde græs. Dagens ret er hvalbøf i djævlesovs, og lad mig åbent bekende, at jeg gladelig bytter Restaurant Værftets og Gertrud Rasks fusionskulinariske ækvilibrisme for en flad æggemad i Sømandshjemmets neonoplyste spisestue. Vi taler her om et udsøgt ekko af kaffebar og fabrikskantine, et fristed i verden, hvor du i ro og mag kan indtage din kamsteg og dine tarteletter, mens du ser tv-avis, læser Fiskeritidende eller lader blikket gå på opdagelse i havnens maleriske mylder af garn og opstablede paller. Selv kaffen lugter af havvand, og bestyreren bag disken bærer kittel og taler syngende vestjysk. Jeg elsker alt ved dette sted. Besøg ved Julemandens Postkasse Og nu vi er ved poesien, så gør lige et ophold ved den underfundige grønlandske flora, som strækker sig fra gravstedernes farvestrålende plastiksnerler til sommerlandets frodige tæpper af kæruld og rams. Hvad denne botanik mangler i højden, har den så rigeligt i gåpåmod, og midt i den træløse stenørken kan man blive helt rørstrømsk ved synet af en dødsforagtende solgul mælkebøtte. For slet ikke at tale om herbariets psykedeliske navneopråb: hjertefliglæbe, dværgsyre, arktisk hønsetarm, vibefedt, klippekalkkarse, almindelig månerude ... Jeg aflægger et diskret besøg ved Julemandens Postkasse, ønsker mig, at den fortryllende 9-graders sommer må vare mindst en måned mere. En flok småknægte har parkeret deres mountainbikes ved foden af det stedsegrønne støbejernsjuletræ, fire gamlinge holder kaffemik i skyggen på turistbureauets trappe. En tvær mormor har en høne at plukke med Angutinnguaq og Samson, og to nybagte studenter står gudhjælpemig og snaver, mens en ensom sky slæber blåhvalsskygger over asfalten. En ældre herre i nistret tweedjakke trækker smukt udskårne tupilakker op af en slidt indkøbspose. »Du er interesseret«, siger han selvsikkert. Mit liv er en æggemad med klippekalkkarse Memo til Julemanden: Jeg ønsker mig et gyldent håndtryk og en ferielejlighed i Johannes V. Jensen Land. Jeg ønsker mig det mærkelige stueur af form som Grønland (til salg på en omvendt papkasse foran Brugsen), og langsomhed nok til at følge den store visers ekspeditioner langs skatteøens forrevne kyst. Jeg ønsker mig flere stednavne af typen Djævelens Tommelfinger, Fyrretyvekilometernæsset og De Dødes Fjord. Jeg ønsker mig polaranemoner i køkkenhaven og trillinger med navnene Nathan, Petrus og Pipaluk. Jeg ønsker mig en mørk hvidtøl med et enkelt stænk citron, en stille brandert på klapstolene foran Trolles Olieservice. Min postkasse er ved at eksplodere af kulørte reklamer - der er tre liter papvin for 229 kroner, og en hær af taxachauffører står parat til at bistå ved leverancen. Naboerne spiller yatzy til langt ud på de små timer, og jeg kæmper min heroiske kamp mod en overstadig midnatssol. Det er højsommer i Oasen, og jeg belejres af påtrængende metaforer. Jeg er turist på Dødemandspynten. Mit liv er en æggemad med klippekalkkarse.