Forfatteren Jens Blendstrup har lagt sig ned på gulvet og ruller halvnøgen rundt og rundt, mens den hyperaktive kritiker Lars Bukdahl læser op af en gammel læsevejledning til indføring i Marx' 'Kapitalen'. Til sidst er Blendstrup rullet helt ud af salen og forsvinder. De to forfattere er i gang med en noget utraditionel indføring i 1970'ernes litteratur: De mimer med Jens Blendstrup i hovedrolle en eksemplarisk forvandling fra et undertrykt og borgerligt menneske til en ægte marxist. Fasen 'byguerilla' illustrerer Jens Blendstrup ved at banke løs på de nærmeste tilhørerrækker med en sofapølle. 70'ernes litteratur og musik Det er onsdag aften på Testrup Højskole, som holder skrivekursus med 70'erne som tema. Her er samlet en solid gruppe af de bedste unge forfattere: Naja Maria Aidt, Pablo Henrik Llambias, Lars Frost, Helle Helle, krimimakkerparret Christian Dorph og Simon Pasternak, Lars Bukdahl, Jens Larsen, Mette Moestrup, Ina Merete Schmidt, Mads Eslund og Kristian Bang Foss. Sammen med en flok på godt 100 deltagere bruger de en uge på at dyrke 70'ernes litteratur og musik - både det gode og det mindre vellykkede: Alle sløjdlærere hed Allan »70'erne er langt sjovere end 60'erne: Det er mere sammensat, tingene har en bagside. Mange ting i kunsten bliver til blindgyder, for eksempel bekendelseslitteraturen, men kan alligevel inspirere i dag«, siger kursusleder Christian Dorph. Det var dengang, Anders And ikke var accepteret læsning, fordi det var uden revolutionært potentiale, og alle sløjdlærere hed Allan, som Jens Blendstrup formulerer det i sit digt, der har lagt navn til kurset: Dette rum 70'erne. De fleste af deltagerne og underviserne har højst oplevet 70'erne som børn. Nu fyger ord som fremmedgørelse, menstruation, Bøssernes Befrielsesfront, renegat og hessiantapet gennem luften. Bekendelserne Om formiddagen arbejder deltagerne i workshopper. Christian Dorph og Lars Bukdahls 70'er-workshop lægger ud med Vita Andersen, der spiser flødeskumskager og føler sig fremmedgjort i sin materialistisk fnugfri, men følelsesmæssigt afstumpede og barnløse hverdag. Og så gælder det ellers om at få prøvet 70'erne af på egen pen: Hele den første dag går med at bekende på knækprosa-formlen. Om skuffet kærlighed, pinlige episoder og historien om moderen - som også var klasselæreren - der åbent fejrer, at datteren har fået menstruation. Rummet flyder med kopier af digte af Keld Belert, Dan Turèll og Peter Laugesen. Her er bekendelsesdigte, syredigte og revolutionssange. Tiden skal ind under huden. Og sådan går det til, at det lille hold sidder og synger »Vi voksne, kan også være bange« i kor. Kirsten, der som den eneste i workshoppen er gammel nok til selv at have oplevet 70'erne som ung, synger for. Ingen har medbragt teksten til 'Sang om merværdi', men da både Kirsten og underviser Christian Dorph kan første vers i hovedet, synger de den bare for de andre. I 1976 skrev Klaus Høeck sympatiserende sonetter til Andreas Bader og Ulrike Meinhof fra Roté Arme Fraktion: 'En nellike af terror og elfenben', kalder han Andreas Bader. Hvorefter skriveholdet bliver sat til at lave en opdateret version: En Al-Qaeda-sonet med sympatien på terroristens side. Feminismen 70'erne er ikke længere tid siden, end at nogle af heltene lever endnu. Nogle af fyrtårnene kommer forbi højskolen i løbet af ugen. Der er ægte begejstring og tilråb, når Niels Skousen synger »Herfra hvor vi står, kan vi se os omkring - til alle sider«. Imens sidder Peter Laugesen bagerst på scenen i det røde lys med hovedet bøjet, sammensunket som i tanker. Han vugger fra side til side. De læser og spiller på skift. Selvom mange af forfatterne på kurset er kvinder, er alle fællesoplægsholderne på kurset mænd. Det falder ikke i god jord i den kvindebevidste del af kurset. Formaninger om, at man vist også fra skolens side havde prøvet at få fat i Suzanne Brøgger, lindrer kun overfladisk. En feministisk fraktion af deltagere tager affære. Udsmykker en del af skolen med feministiske digte, slagord og en hel række foto af kusser påskrevet »Sæt kvinder ind i cunt-teksten«, et ord per kvinde, pryder den ene væg. De glemte Det er ikke heltedyrkelse af 70'erne, men heller ikke en ironisk tilgang, kurset har: »Ren parodi er en ret kedelig tilgang. Det her er også en rehabilitering af de mere 'hemmelige' forfatterskaber«, siger Christian Dorph. Denne rehabilitering står Lars Bukdahl for i et foredrag. Han tager fat på 70'ernes glemmekasse: De forfattere, som aldrig slog igennem, som digteren Hans Christian Bøgholm. Han bør genopdages og indsættes i den kanon, hvor han hører til. Derfor trækker Lars Bukdahl, nu med en smule fråde i mundvigene, resolut en mobiltelefon og et telefonnummer op af lommen. Og ringer til Bøgholm. Live. »Jeg står til et foredrag på Testrup Højskole«, forklarer Bukdahl Bøgholm i telefonen: »Og vi har besluttet, at dit forfatterskab er genopdaget«. Så vender han mobiltelefonen ud mod forsamlingen, tæller ned fra tre, og så giver salen et kæmpe bifald. Uden nogen yderligere forklaring afslutter han samtalen. »En surrealistisk oplevelse«, kalder Hans Christian Bøgholm det at blive genopdaget, da Politiken efterfølgende ringer ham op. »Jeg vidste sådan set ikke, at jeg nogensinde var blevet opdaget«, siger han. Hårdest at blive afsocialiseret I dag står Jørgen Leth på scenen. Kurset 'Tag og Skriv' på Testrup Højskole løber frem til i morgen. Og det at tage hjem kan faktisk ikke være helt uproblematisk, mener Helle Helle, der er kommet her gennem flere år: »Det er en virkelig intens uge, jeg underviser ikke bare rigtigt gode elever, men er også sammen med gode forfatterkolleger både om dagen, aftenen og den halve nat. Det hårdeste er faktisk at blive afsocialiseret igen«, siger hun.