0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det store britiske bogslag

Fusioner, onlinesalg og priskrig underminerer boghandelen i England, men sporene skræmmer ikke vores egen Konkurrencestyrelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er det store Battle of the Books i England. Ikke et slag mellem gamle og nye bøger, som i Jonathan Swifts satire fra 1697, men en krig mellem klassiske og nye måder at sælge bøger på.

I videre perspektiv handler det også om boghandelens opsugning i entertainmentbranchen, og den 'udvikling' fik en ny spand kul forleden med en kendelse fra det britiske monopolråd.

Godkendte opkøb
Forhistorien er, at den driftige boghandler Tim Waterstone fra 1982 opbyggede et landsdækkende net af gode boglader. I 2002 fik mr. Waterstone 'an offer you can't refuse': Hans 194 butikker blev købt af musikkæden HMV, der i forvejen har 200 shops, og sidste efterår lagde det fusionerede HMV-Waterstone an til at overtage Waterstones konkurrent: bogladekæden Ottokar med 137 butikker.

Den plan mødte hidsig kritik. The Society of Authors og The Publishers' Association frygtede, at fusionen ville udrydde de lidt mere velassorterede Ottokar boglader og skabe et reelt monopol, der ville medføre 'commercial censorship'.

Fusionen blev i december foreløbig afvist af The Office of Fair Trading og appelleret til The Competition Commission. Men forleden godkendte kommissionen alligevel HMV-Waterstones opkøb af Ottokar.

Priskrig
Resultatet kan der kun være halvanden mening om. Mon ikke HMV-Waterstone, der i forvejen har megaproblemer, vil tilstræbe det, der på managementnysprog hedder 'fortætning': at opsuge de 137 Ottokar boglader i Waterstonekæden, ja måske endda slå dem sammen med HMV-musikbutikkerne? Men det skrækscenario er vand mod tre endnu farligere trusler, der nu er trukket op som skypumper i horisonten.

Trussel nr. 1 er det eksploderende salg gennem onlinefirmaet Amazon og andre, der konkurrerer med høje rabatter på de vejledende priser, som den 'klassiske' boghandel umuligt kan hamle op med.

Trussel nr. 2 er supermarkedskæder som Woolworth og Tesco, der bruger bestsellere som slagvarer til dumpingpris for at trække købere til andre varegrupper - og afskriver kanonrabatten over markedsføringsbudgettet. Resultatet af den priskrig viste sig allerede ved julesalget i fjor.

Det nye Harry Potter-bind havde fra forlaget den vejledende pris 19,99 pund, men Tesco solgte den til 6,99, mens Waterstone og Ottokar tog 16,99, 12,99 og til sidst 10,99 - og alligevel brændte inde med kæmpelagre af usolgte Pottere. Børsen reagerede straks: HMV-Waterstones aktier faldt 40 procent, og chefen, Alan Giles, trådte tilbage.

Voksende salg
Trussel nr. 3 er, at internetudbyderen Google nu lægger populære titler ud på nettet med let søgbarhed. 'The Google Print Project' vil skabe 'the ultimate virtual library', og trods forfatter- og forlæggerprotester er metoden straks taget op af konkurrenterne Yahoo og Amazon.

Det kræver ikke krystalkugle at se, hvordan de nye distributionsformer og priskrigen vil ændre litteraturens vilkår. Onlinefirmaer, boglade- og supermarkedskæder kan tvinge forlagene til at give kæmperabatter, og rabatkrigen kan let ruinere hele systemet og ikke mindst det brede titeludbud.

Fra 2004 til 2005 voksede decembersalget af de 50 mest solgte engelske titler med 13 procent. Det svarer til mediesituationen, hvor stadig færre navne suger opmærksomhed og omsætning til sig på de andres bekostning, og det vil gøre det stadig sværere at udgive andet end kogebøger og bestsellere.

Hvor naiv kan man være?
2005 blev året, hvor vi selv har nærmet os britiske tilstande. Lindhardt og Ringhof måtte opgive manuskripter, som der var skrevet kontrakt på, for at begrænse sit underskud. Torben Madsen - GB-Forlagenes nu fhv. litterære direktør - advarede om stadig hårdere vilkår for mellemgruppeforfattere, der ikke er slået salgsmæssigt igennem. Selv med flere bøger bag sig kan de ikke få nye titler ud.

Sådan er de faktiske vilkår i bogindustrien, og dog vil Konkurrencerådet bare slippe bogpriserne løs. Supermarkeder og netboglader vil dumpe priserne og fjerne eksistensgrundlaget under den seriøse boghandel, især i de mindre byer. Sporene fra England skræmmer, men de skræmmer altså ikke Konkurrencestyrelsen.

Som styrelsens direktør, Finn Lauritzen, udtalte til Politiken (29.3.2005): Med det nye prissystem vil netboghandler kunne »levere en bog til folks privatadresse til samme pris, som folk skulle betale, hvis de selv hentede den i boghandlen«.

Jamen, hvilken boghandel, hvis de liberalistiske principper har taget livet af den? Hvor naiv kan man være?