I går, da Lars Skinnebachs digtsamling 'Din misbruger' udkom, blandt andet til en strålende anmeldelse her i avisen, befandt digteren sig meget langt væk fra natkioskerne, Gyldendals forkontorer, frokostrestauranterne i Indre By og andre af de steder, som klicheforestillinger ellers fristes til at anbringe en yngre forfatter sådan et døgn. 32-årige Lars Skinnebach sad såmænd hjemme i stuen i Bergen og kikkede ud over fjeldene. »Nu har vi også lige været i Danmark i nogle uger. Men egentlig syntes jeg heller ikke, der var nogen særlig grund til, at jeg skulle være i København på udgivelsesdagen. Der var jo nok ikke folkefest af den grund«, siger Lars Skinnebach i telefonen fra Norge. Her har han opholdt sig det seneste halvandet år, primært fordi hans kone er ansat ved et forskningsprojekt på universitetet i Bergen. Ro til fordybelse Men Skinnebach, der nu har udgivet sin tredje digtsamling, har også fundet mere personlige grunde til det norske eksil: »At flytte herop så jeg som en god chance for at isolere mig selv fra det litterære ... eller hvad skal man sige ... miljøet i København. Det kan godt være svært at koncentrere sig der, hvis man godt kan lide at gå ud«. »Her kan jeg læse og høre musik hele dagen. Endda mange dage i træk uden at blive forstyrret. Hvad der sker i Danmark, forekommer ikke længere så betydningsfyldt, og samtidig lægger man mere mærke til, hvor smuk en by København er, når man kommer hjem«. Vildt hektiske digte Der er ikke, fordi Lars Skinnebach har fået skrevet så meget i fjeldenes skygge. 'Din misbruger' blev skrevet, mens han endnu boede i København, i løbet af hvad han selv betegner som »nogle hektiske otte måneder«: »Det eneste jeg har lavet her i Bergen er at skære ned på disse vildt hektiske digte. Jeg havde i alt 130 digte, som jeg faktisk følte var vildt ubehagelige: Jeg havde slet ikke lyst til at identificere mig med dem. Men de blev alligevel ved med at fænge mig. Det er tekster, jeg mest har lyst til at lægge en form for afstand til. Og det er måske derfor, de fænger«. Digtene i 'Din misbruger' hører ganske rigtigt heller ikke til de blideste sonetter. Mikkel Zangenberg betegnede i sin anmeldelse i går samlingen med ord som »rædsom, gyselig, voldelig, manieret, utålelig« - og »brillant«. Her er anmelderen i hvert fald på linje med digteren, der selv anvender følgende karakteristikker: »De handler om misbrug, seksualitet som magt, lyst til magt og magtudøvelse. De er aggressive og fuldkommen desperate i sin lyst til at blive hørt. Og hvis en læser endelig giver den opmærksomhed, håner teksterne ham for det«. Stadig uforsonelig Noget kan tyde på, at Bergen ikke har gjort Skinnebach meget mere forsonlig i udtrykket. Når han bliver spurgt om, hvilken slags musik det så er, han har fået tid til at høre, svarer han: »Det er blandt andet den tidlige newyorkerpunk fra sidst i 70'erne: Talking Heads, Television og den slags. Man finder også meget af den samme udskiftning af intimitet med aggressivitet i digtene. Det er musik, der er hysterisk, manipulerende og manieret«.